Brev:
Sent igang med fast føde

Hej Helen
At være første-gangs-mor til tvillinger betyder at tiden flyver af sted og før man har set sig omkring er de små pus 8½ måneder gamle. De blev født 7 uger for tidligt, men har indtil nu ingen men heraf. De er glade og tilfredse og okser rundt på maven, leger med legetøj og er vist med rent udviklingsmæssigt.
Som sagt går tiden stærkt og vi er derfor pludselig kommet bagud med alt det der med almindelig mad. Vi havde en periode på over 3 måneder uden sundhedsplejerske og har været plaget af sygdom og ja ... livet :). Så vi fik nok ikke lige gode råd og spark bagi til at komme i gang med tvillingernes næste fase. Jeg har dog hele tiden set på om de var glade og tilfredse og ageret ud fra det. De er bestemt ikke børn der har en super fast rutine, men der er dog kommet lidt mere rutine over både søvn og mad nu.
For to uger siden havde vi så besøg af SP for første gang siden en gang i oktober og hun fortalte mig at vi reelt var langt bagud. Selv var jeg helt stolt over at jeg kunne gå fra pulverrisgrød og vælling til hjemmelavet uden nogen store problemer så jeg blev lidt fortørnet da hun så siger: jamen risgrød er til små babyer og det er dine børn ALT for gamle til. Hm... derefter udarbejder hun et skema, som jeg også har set her på siden, med kl. angivelser og forslag til mad og med en besked om at om en måned (dvs. nu om 14 dage) at så skulle de have rugbrød og i det hele taget familiens mad.
Nå, prøves skulle det jo ... så i løbet af ganske få dage blev de introduceret til havregrød, øllebrød, faste måltider, mere faste soverutiner (kom lidt af sig selv) og yoghurt naturel med frugtmos i, tvebakker og æbler og agurker. Det er som sådan gået ...
... fint - de spiste det og accepterede alt det nye (dog kan jeg fortsat næsten ikke få kartoffelmos i dem, det har hjulpet lidt at den er blevet tyndere, men de laver fortsat den der tungen ud af munden og ryste manøvre som man gør når man får noget man ikke kan lide - min søn spytter det simpelt hen ud igen :) ).
Men nu kommer det så; min søn har i de sidste to dage leget "vil-ikke-spise" legen. Når skeen kommer hen så lukker han munden og får jeg alligevel ham til at åbne den så kommer det ud igen - dog undtagen æblemos og en gang i mellem yoghurt. Min datter spiser det hele fortsat.
Er jeg gået for hurtigt frem? Og i så fald hvad kan jeg så gøre? Eller er det fordi han vil have rigtig mad, dvs. rugbrød mv.? Og hvordan kan man lære dem at tygge? Når de får banan i små stykker laver de den der lyd man laver når man sluger en flue mens man cykler. Ellers spytter de det ud igen - er det der med at tygge noget de bare selv finder ud af? Og hvad kan man give dem for at de lærer det?
Jeg føler vitterligt tiden er kommet bag på mig og at jeg nu på en eller anden måde har forsømt børnene fordi vi er kommet så sent i gang og nu er så meget bagud. Samtidig kan jeg ikke helt finde ud af hvordan vi kommer videre uden at det kommer til at gå for stærkt, vil jo nødig give dem traumer over mad! Plus at det virker som om de bevæger sig i forskellige tempi - min datter er som sagt vældig tilfreds, men min søn er lidt utilfreds nu - jeg vil nødig ud at skulle have to forskellige madrutiner til dem ... det orker jeg simpelthen ikke!
Nå, det blev en lidt lang smøre ... håber du kan bære over med mig og at du har nogle gode råd!
Med venlig hilsen
Den travle tvillingemor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





