Svar: Tvillinger på 5 1/2 måned og mad?
Kære Tvillingemor
Først tillykke med dine dejlige børn og velkommen til:o)
Det er rigtig flot at du har ammet to børn i 3½ måned og jeg går ud fra at de, på grund af deres fødselsvægt og alder blev suppleret med mme allerede fra de kom til verden.
Det vil sædvanligvis være sådan, at så små børn får lagt en sonde hvorigennem de straks efter fødslen fyldes med mad. Det er nødvendigt for at sikre deres overlevelse, men det betyder også at disse børn ofte er lidt mere sultne end børn som er født til tiden.
Nu er dine børn født i uge 36 og således lige på grænsen til at man taler om for tidlig fødsel, men på grund af jeres forløb vil det fortsat være relevant at du i forhold til skemad starter op lidt stille og roligt, hvilket det også lyder som om du har gjort.
Det er i princippet bedre at give lidt af gangen og så fylde efter med mælk end det er at lade et mælkemåltid erstatte af et grøntsagsmåltid. Børn født før tid vil ofte have svært ved at kapere for meget mad i maven og have tendens til forstoppelse og her hjælper det at give lidt mindre portioner.
Jeg vil altså normalt foretrække f.eks. 3/4 dl 2 gange dagligt, så der er plads til lidt mælk ved siden af, i stedet for 1½ dl. 1 gang dagligt og mælken så skal springes over. Samtidig giver det at give skemad 2 gange dagligt mulighed for at kunne tilbyde både grød og grøntsagsmos og dermed tilbyde barnet en større variation, hvilket også er med til at holde maven igang.
Da Sebastian spiser en hel portion grød og således springer mælken over, så får han ca 100 ml mindre mme end sin søster. I forhold til mælkeindtaget, så betyder dette ikke noget idet de begge når op på 8-900ml ud over skemaden og det lyder helt fint i forhold til deres alder og vægt.
Det du skal overveje er om de begge ville være bedre tjent med at spise en lidt mindre portion skemad 2 gange dagligt og så samtidig få mælk ved siden af. Jeg kan se at de begge spiser gulerodsmos om aftenen og her har de begge plads i maven til mme, så måske Sebastian bare ikke behøver mere og trives som det er. Du skal altså vurdere ud ...
... fra hvordan hans mave fungerer. Hvis han virker til at trives bedre med lidt mere skemad og mindre mælk, så er det helt fint, men hvis han har problemer med f.eks. forstoppelse, så vil det være en rigtig god idé at skære lidt ned på skemadsmængden og supplere med mere mælk.
Det er svært for mig at vurdere her på afstand, umiddelbart ser det fornuftigt ud det du beskriver.
Med hensyn til det med mælk til natten, så tror jeg der er noget du har misforstået. Jeg plejer netop at anbefale en flaske når barnet skal puttes og så en flaske igen inden man selv går i seng, simpelthen i håb om at man så kan få lov til at sove lidt flere sammenhængende timer i tidsrummet 24-06.
Det jeg mener omkring indtaget om aftenen det er, at rigtigt mange forældre tror de får børnene til at sove bedre, hvis de først giver dem skemad, så vælling og så modermælkserstatning - jo mere jo bedre, så er barnet rigtig godt mættet af og sover om natten! Men sådan fungerer det ikke. Børn sover meget bedre, hvis de er fyldt godt op løbende igennem dagen. Hvis de proppes om aftenen inden natten, så arbejder tarmene på højtryk natten igennem for at nedbryde al den mad og så får man først et uroligt barn.
Mælk inden natten inden du selv går i seng må du gerne give.
I forhold til søvnbehov, så er det normalt for deres alder at sove 3 lure dagligt og netop det at de er født før tid gør, at de har behov for lidt mere ro omkring sig. Jeg synes derfor det er godt at de sover, så de ikke overstimuleres, men har energi til at udvikle sig og være på, når de er vågne.
De fleste børn vil i deres alder (4-5 måneder regner jeg med her) have behov for at sove 4-5 timer om dagen og 10-11 timer om natten. Det er mellem 14-15 timer i døgnet.
Dette er et gennemsnitstal, så nogle børn sover mindre og andre mere og dine ligger måske lidt højere end gennemsnittet, men mon ikke det passer meget godt? Du beskriver jo to dejlige børn som trives, vokser, spiser, pludrer, hviner - de er bare glade og godt tilfredse:o)
Det er rigtig fint. Håber du kan bruge mine overvejelser og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











