Svar: Start i vuggestue - 11 mdr.
Hej med dig
Ja det er simpelthen så hårdt og du er bestemt ikke den eneste der har det sådan - selv tudede jeg i timer, da jeg skulle aflevere min den ældste først gang:)
Det lyder som om I har fået en rigtig fin indkøring i vuggestuen og det er super fint at din datter allerede har fundet ud af, hvem hun skal gå til, når hun har brug for støtte af en eller anden form.
Det at hun hjemme pludrer mere og render mere rundt ser jeg egentlig som et sundhedstegn. De skal nok få lært hende at kende og de skal nok finde ud af, hvilken spilopmager hun også kan være - men hun skal lige finde sine ben først og så kommer det stille og roligt.
Hvis hun hjemme var mut og ked af det, gik ind i sig selv og ændrede sig, så kunne det være problematisk. Men at hun gør det i vuggestuen - det er okay.
Hvis hun slet ikke protesterede over at du gik fra hende og bare gled ind i mængden som om det var det mest naturlige i verden - ja så ville jeg også synes det var problematisk - hun må gerne protestere lidt og reagere på at du går.
Tilgengæld er det så enormt vigtigt at du er i stand til at vise hende at det bare er super fedt at være der. Hvis hun kan mærke på dig at du er utryg ved at ...
... aflevere hende, så smitter det af på hende og hun vil tænke 'uh, her er ikke rart at være, lad mig komme med mor'. Så jo mere ro der er på, jo bedre. Det er fint med et kys og lidt kram, men pas på at afskedsseancen ikke trækker alt for langt ud, da det hurtigt kan komme til at virke som om du vægrer dig ved at gå fra hende. Denne vægring fornemmer hun også.
Det kan nogle gange hjælpe med et lille fotoalbum af jer. Billeder af mor, far, hunden, barnevognen, hende selv osv. Det at se et billede kan hjælpe hende til at forstå at I fortsat er der og kommer igen.
Lige i øjeblikket sover jeres datter forholdsvis meget om dagen. Detkan godt være nødvendigt i forhold til alt det nye hun lærer, men når hun er kommet godt ind i rytmen, så kan hun sandsynligvis nøjes med mindre lure i løbet af dagen, evt. kun sove 1 gang dagligt og det vil så også have betydning for hendes nattesøvn. De fleste børn vil mellem 12-18 måneder begynde at kunne nøjes med 1 lidt længere middagslur.
Som du selv skriver, så skal det nok gå - det er svært og det er det for jer begge, men tiden arbejder også for jer. Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







