Annonce

Annonce

Svar: Kolik - 2 mdr.


24. januar 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Karina

At have et barn med kolik er utroligt hårdt og opslidende. Hvis din dreng har kolik, så handler det jo meget om at du bevarer roen og tror på at der er lys forude - som regel stopper det jo igen indenfor overskuelig fremtid.

Da du ammer, så tænker jeg at du skal forsøge at være opmærksom på hvad du spiser. Jeg ved at man normalt siger at moderens indtag ikke spiller ind via modermælken, men det er nu min erfaring at netop ved børn med kolik, så har det faktisk nogle gange en betydning.

Jeg tænker her på især meget kraftig krydret mad, kaffe, chokolade, kål og rå løg og så ved at jeg nogle mødre oplever at f.eks. spinat kan være slemt. Prøv derfor at se om du kan finde ud af om din dreng er mere rolig og har mere ro i maven alt efter hvad du indtager.

Børn der har kolik har også stor glæde ved at blive vugget og bevæget. Nogle forældre (og børn) har glæde af en sansegynge, som er en rund gynge, hvorpå barnet kan ligge. Gyngen hænger i reb 20 cm over gulvet. Når barnet ligger og bevæger sig, så vugger gyngen stille og roligt og barnet kan ligge frit og kigge sig omkring. Ulempen er at det er en gyngen som kræver rigtig meget plads, den kan dog bruges ude, når barnet bliver større.

Andre er rigtigt glade for en babyslynge idet man så kan gå med sit barn på armen, give nærhed og kontakt og samtidig have hænderne fri til at lave andet.

Nogle gange kan børn blive helt flitsbue agtige ved brystet og her kan man godt som mor have ...


Annonce

... en tendens til at holde fast ved barnet, lægge en hånd på barnets hoved for at få det til brystet. Det protesterer mange børn imod og måske er det, derfor din dreng protesterer. Du kan derfor forsøge at lægge dig ned at amme. Når man ligger ned, så er der mulighed for at amme uden at han bliver holdt i favn, han føler sig derved ikke omsluttet på samme måde og slapper mere af, accepterer ligesom amningen mere. Prøv derfor at lægge dig med ham i løbet af dagen.

Prøv også når han protesterer at lægge ham til brystet igen, men i tvillingestilling. Der er børn som 'brokker sig lidt' når nedløbsrefleksen ikke efter deres mening er helt hurtig nok. Det lyder umiddelbart som om din dreng bliver lidt sur, når han skal til at arbejde lidt mere for føden.

Ved at lægge ham til i tvillingestilling, så snyder du ham til at tro at han bliver lagt til modsatte bryst og så kan du godt være heldig at få ham til at tage fat igen. Det er nogle af de små tricks man nogle gange må benytte sig af:o)


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

En sut kan også være en god idé og evt. sammen med en sutteklud. Det at få lov til at sutte uden at der kommer mælk med ned i maven, kan sætte gang i tarmbevægelserne og få både mad og luft igennem systemet.

Måske vil du have glæde af at læse bøgerne "Svøb dit barn - efterlign livet i mors mave, spædbarnskolik og vedvarende gråd" og "Sov Godt - en guide til forældre med små børn". Begge bøger finder du i min bogguide.

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce