Svar: Skal vi introducere sutteflasken?
Kære Christina
Nogle børn er bare til den ægte vare og vil altid vælge sut og flaske fra. Det er jo sådan set også okay, det er jo ikke et must at børn skal tage flaske og sut, hvis amningen kører fint og mor har masser af mælk:o)
Ud fra den vægt din dreng har, så lyder det jo som om han umiddelbart trives rigtig godt på din mælk og også som om at amningen umiddelbart går godt og I begge er glade for den. Spørgsmålet er derfor om det overhovedet er nødvendigt med den flaske.
Hvis I gerne vil have ham til at tage flasken, så er der ikke andet for end at blive ved med at forsøge. Det I gør er helt rigtigt og det er en god idé at forsøge med din mælk. Hvis du tænker at mælken løber for hurtigt, så prøv evt. med en anden flaskesut. Det er forskel i mærkerne og der er også forskel på hulstørrelse i sutten alt efter om den er til tynd væske, mælk eller vælling. Du kan derfor prøve med en sut til tynd væske og se om det gør en forskel. Nogle gange fungerer det med en silikonesut, andre gange med en naturgummisut - men det er de muligheder I har.
Med hensyn til vælling, så kan vælling sagtens springes over, hvis man ammer og barnet trives med mors mælk. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og derfor kan I ligeså godt gå direkte igang med grøden og så amme ved siden af.
Man kan så sige at barnet vil kunne få en større mængde, hvis det tager en flaske vælling inden sovetid, hvor skemaden ikke bør ligge lige inden natten men i løbet af dagen og samtidig er det i starten jo kun ganske få skefulde man giver.
Nogle forældre oplever derfor at vælling har en god effekt og giver lidt mere ro i barnets mave til natten - en effekt som jeg godt kan se kunne være ønskelig for jer:o). Der er dog aldrig nogen garantier og der er også forældre som oplever at vælling ikke gør nogen forskel.
Så min tanke er at I må vurdere, hvor vigtigt det er for jer, at jeres dreng begyder at tage en flaske. Hvis I ...
... virkelig gerne vil lære ham dette, så prøv med en flaske vælling. Prøv evt. hvor han ikke er helt vågen idet han måske så bare vil sutte og ikke helt registrere hvad det er - så vil I kunne se om han har teknikken. Prøv med forskellige typer sutter og se om noget vil have effekt.
Med hensyn til hans nattesøvn og mange opvågninger, så lyder det umiddelbart som om det især er når han skifter søvnfase at han vågner. Børn i den alder, skifter søvnfase med 30-60 minutters mellemrum og det er normalt at de klynker, småsutter, søger, pjevser osv. i søvne. De meget omsorgsfulde forældre tager jo naturligt barnet op fordi barnet virker ked af det og sultent, men ofte er det et spørgsmål om at hjælpe barnet videre i søvnen. Og tit er det faktisk slet ikke nødvendigt at tage barnet op - nogle gange skal man lade barnet være og lade det selv komme videre, andre gange er man nødt til lige at kærtegne det blidt, hjælpe det med at skifte stilling eller bare sig et stille "syyyyy eller såååå".
I forhold til din drengs alder er det det ikke unormalt at spise kl.23 - 03 og 05.30. Du skal naturligvis være opmærksom på at han får hvad han skal have dagen igennem og her 'holdes lidt til ilden' så det ikke er om natten han tager størstedelen af sit behov, men det kan sagtens være okay. Det er de 10 opvågninger ind imellem du skal forsøge at lade ham selv klare eller prøve at hjælpe ham videre med uden at tage ham op.
Jeg tænker at det er lige tidligt nok at lægge ham på eget værelse. Af risikoen for vuggedød synes jeg du skal vente lidt med dette. Men det er dog nogle gange sådan at det bliver nødvendigt fordi I simpelthen forstyrrer hinanden og det at ligge fra hinanden er med til at man ikke reagerer helt så hurtigt og alle får en bedre og mere sammenhængende søvn. Det er jo ikke kun dig der har behov for dette, det har jeres lille dreng bestemt også.
Håber I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder








