Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop og almindelig mad


22. januar 2007

Alder:
6 mdr.

Ammestop og almindelig mad

Kære Helen,

Ja, nu hober spørgsmålene sig op herfra...

Vores søn var i de første par dage i sidste uge forkølet, næsen løb og han hostede. Onsdag var han okay, og fik sin 5. mdrs vaccine. Efterfølgende fik han tårnhøj feber (natten til torsdag), og torsdag eftermiddag var vi ved lægen med ham (38.7) Hun undersøgte ham, og vi fik nogle febernedsættende piller; men på trods af dem fik han alligevel næsten 40 i feber om natten.

Det fortog sig i løbet af fredag og lørdag, hvorefter han er blevet rødspættet på kroppen og i dag også på armene - vi går lidt ud fra af det har været 3 dags feber.

I den uge, hvor han har været syg af det ene og det andet, har han til stadighed nægtet brystet om dagen og kun fået det om natten. Men nu vil han heller ikke det om natten, så jeg har efterhånden accepteret, at det vist var den amning... Jeg har ikke malket ud i løbet af dagen, for jeg har umiddelbart tænkt, at hvis han ikke vil, så vil han ikke og nu er han også blevet ammet i næsten 6 mdr. Men, bør jeg malke ud i løbet af dagen? eller er det bare hans måde, at stoppe amningen på? (ihvertfald de store måltider, som ikke bare er tryghed og nærvær)

I morges var han dog alligevel helt på tværs - han ville ikke tage brystet nede i sengen (det var det, som du nævnte, med at skabe rammerne for, at han ville tage brystet), da vi kom i op i stuen ville han ikke tage flasken, men lige pludselig gerne brystet...

Mht. til flaske, så er der også lige et par spørgsmål... I princippet skulle han jo have mere eller mindre omkring 1000 ml MME fordelt over døgnet; men det får han ikke - eller rettere sagt, det tager han ikke. Maks 150 ml ad gangen (og så er det en god gang..) og kun 3-4 gange om dagen (jeg har ikke styr på hvor meget han får af brystet om natten, men umiddelbart ikke nok, da han kun lige sutter lidt og falder i søvn) Hvordan kan jeg være sikker på, at han får nok? Min kæreste siger: Vi bestemmer hvad, han bestemmer hvor meget! Og det har han vel ret i; men alligevel?

Det bringer mig videre til skemad: Da han var omkring 4½ måned, sad han og åbnede munden hver gang vi førte en gaffel eller ske op til munden og fulgte denne meget nøje (altså når vi selv spiste, da fik han stadig kun bryst). Jeg tænkte, at det nok var et tegn på, at han nu syntes, at det kunne være interessant, at få lidt anden mad (grød). Det fik han så, bare ...


Annonce

... prøvemundfulde og lidt efter lidt, lidt mere. Han kunne godt lide risgrød og frugtmos - specielt banan, og åbnede gladelig munden, hver gang maden kom.

Nu er sagen bare en anden - han lukker munden eller åbner kun den meget lidt, så skeen under alle omstændigheder ikke kan komme ind, spytter maden ud eller vender ansigtet væk. Så stopper vores måltider jo ret hurtigt, når han ikke vil have noget. I dag tænkte jeg så, at det kunne jo være, at det var tiden til noget andet mad end lige moset gulerødder, blomkål, kartoffel eller risgrød med frugt, så jeg lavede lidt havregrød til ham til middag og til aften fik han en lille smagsprøve på lidt rodfrugter - og der skete præcis det samme, som der ellers er sket det sidste stykke tid...

Nu er det så jeg tænker, om vi kan gå tilbage til kun mælk (hvilket jo nok bliver flaske) og så se tiden an, om han viser interesse lidt senere? Eller kan det være noget helt andet?

Den sidste ting i denne lange mail handler om det at spise, når man vågner!

Det skal lige siges til din ros, at efter jeg læste både dine råd til mig selv; men også et til en anden mor er vores søns søvn om dagen bare blevet ti-fire, og det er SÅ dejligt. Han vågner om morgenen kl 6:30 - 7:00 og er oppe ca. 2 timer med sin far (i hverdagen får jeg lov at sove længe :o) og kommer så ned til sin formiddagslur efter han har fået lidt mælk. Så sover han 2 timers tid og er frisk og klar igen, omkring kl 13 - 13:30 er han klar til sin middagslur, og i starten varede den kun ½ time uden vi kunne får ham til at sove videre; men efter vi begyndte at putte på samme måde både dag og nat (dog uden sang om dagen), så er luren efterhånden blevet længere og bedre, JUBII!!!!

Nå, men tilbage til emnet mad... Når han vågner vil han nemlig ikke have noget - men så efter en times tid måske mere, så vil han gerne (men som tidligere nævnt, synes jeg ikke han på noget tidspunkt tager et hovedmåltid). Jeg undre mig lidt over, at han hverken skal have slukket tørsten eller noget, når han vågner - det skulle han, da han kun fik bryst???

Jeg ved godt at børn er forskellige, og spiser og drikker forskellige mængder; men jeg synes nu, at vores søn tager meget lidt... Han vejer det han skal og er glad og aktiv (vejer pt 7 kg og er 67 cm)

Tak for en fantastisk brevkasse!, det er helt ubeskriveligt dejligt at have den/dog kun en tast herfra :o)

Tine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce