Brev:
Søvn 1 årig dreng
Kære Helen
Jeg har simpelthen sådan brug for din hjælp. Victor vil (stadig) ikke sove om natten, og jeg kan bare ikke klare det mere. Jeg kan mærke, jeg er begyndt at blive så irriteret, at jeg har lyst til at afreagere fysisk (altså ikke på ham). Og jeg græder efterhånden hver aften.
I november måned gik det for første gang i Victors liv nogenlunde. Han sov tit igennem og de gange, hvor han ikke gjorde, skulle han bare lige have sutten og så sov han igen. Lille engel… Men så kom december. Og alt blev vendt på hovedet. Han sov hos sin far lidt ekstra gange i anledning af julen og mellem jul og nytår tog vi på ferie i 6 dage.
Den første weekend efter nytår overnattede Victor en nat hos sin far (var der 36 timer i alt, som er det højeste, jeg kan gå med til). Det er nu anden aften siden, han kom hjem. Og jeg har holdt ham hjemme fra dagplejen i dag, fordi han plejer at reagere efter at have overnattet hos sin far. Han er ekstra pylret og vil ikke sove. Dagplejemoderen oplever det samme efter de dage, han er hos sin far uden at sove der…
I starten af december havde vi fire aftener, hvor jeg simpelthen ikke kunne få ham til at sove. Derefter indførte jeg en fast sengetid (kl 20.00) med rigtigt godt resultat. Han blev meget lettere at putte og sov også nogenlunde om natten (betyder, at han kunne trøstes med sutten). Jeg har forsøgt at holde fast i sove- og spisetiderne i ferien og det er egentligt gået fint. Han har ikke sovet spor godt og jeg måtte flere nætter tage ham over i min seng og resten af nætterne havde han vågne perioder på ca. 1½ time. Men vi var jo heller ikke hjemme, så det var OK.
Men nu er vi hjemme igen. Og jeg har gået i seng samme tid som ham det meste af december (faktisk det meste af hans liv) for at kunne klare det med så lidt søvn. Og nu vil jeg bare så gerne kunne putte ham og være oppe (BARE LIDT!!!) og så selv gå i seng. Jeg giver ham selvfølgelig gerne trøst i løbet af ...
... natten…
I går gik det virkelig dårligt, da han skulle puttes. Det endte med at jeg tog ham op af sengen og han først sov kl. 22.30. Det var i går, han kom hjem fra sin far. I dag har han så kun sovet ca. 1 time til middag, så jeg puttede ham allerede 18.45, men han var også bare så træt. Kl. 20.45 tog jeg ham op. Da havde jeg været inde og trøste ham med sutten én gang, og også prøvet at få ham til at sove igen, men han græd som pisket. Virkelig hjerteskærende. Sådan græd han også i går. Jeg kan ikke huske, han har grædt på den måde før. I torsdags fik jeg hans ører tjekket, så jeg tror ikke, det er smerter…
I det hele taget synes jeg, han har ændret sig på det sidste. Han kan blive fuldstændig hysterisk, hvis tingene ikke går, som han kunne tænke sig. Og han tænder FULDSTÆNDIGT af, når jeg giver ham lige præcist dén skefuld aftensmad, som han ikke vil have, fordi han er mæt. Jeg kan jo ikke vide det, når han godt ville have den lige forinden. Og jeg synes aldrig, jeg har presset ham med maden. Jeg føler selv, jeg har haft et afslappet forhold til det og forsøger altid at skabe en god stemning ved bordet.
Dagplejeren har ikke det problem. Jeg spurgte hende i fredags. Jeg har hele tiden forsøgt at tage hans udbrud med ro og tænkt, at det var sundt med lidt temperament. Men lige nu føler jeg ikke, jeg kan magte det. Jeg giver normalt ikke efter, hvis jeg først har sagt nej, så jeg vil ikke mene, det er fordi, han har lært, det kan betale sig…
Jeg føler mig efterhånden meget magtesløs og føler selvfølgelig også, at jeg ikke slår til… Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg kan mærke, det efterhånden betyder så meget og jeg mister ret hurtigt tålmodigheden om aftenen og får rigtigt ondt af mig selv, fordi jeg synes, det er uretfærdigt, at det altid er mig, der ikke får søvn. Jeg føler, jeg lyder ekstremt ynkelig, når jeg skriver sådan, men det er altså desværre sådan, jeg har det…
Hilsen den ynkelige mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire