Brev:
Søvn 1 årig dreng
Kære Helen
Jeg har simpelthen sådan brug for din hjælp. Victor vil (stadig) ikke sove om natten, og jeg kan bare ikke klare det mere. Jeg kan mærke, jeg er begyndt at blive så irriteret, at jeg har lyst til at afreagere fysisk (altså ikke på ham). Og jeg græder efterhånden hver aften.
I november måned gik det for første gang i Victors liv nogenlunde. Han sov tit igennem og de gange, hvor han ikke gjorde, skulle han bare lige have sutten og så sov han igen. Lille engel… Men så kom december. Og alt blev vendt på hovedet. Han sov hos sin far lidt ekstra gange i anledning af julen og mellem jul og nytår tog vi på ferie i 6 dage.
Den første weekend efter nytår overnattede Victor en nat hos sin far (var der 36 timer i alt, som er det højeste, jeg kan gå med til). Det er nu anden aften siden, han kom hjem. Og jeg har holdt ham hjemme fra dagplejen i dag, fordi han plejer at reagere efter at have overnattet hos sin far. Han er ekstra pylret og vil ikke sove. Dagplejemoderen oplever det samme efter de dage, han er hos sin far uden at sove der…
I starten af december havde vi fire aftener, hvor jeg simpelthen ikke kunne få ham til at sove. Derefter indførte jeg en fast sengetid (kl 20.00) med rigtigt godt resultat. Han blev meget lettere at putte og sov også nogenlunde om natten (betyder, at han kunne trøstes med sutten). Jeg har forsøgt at holde fast i sove- og spisetiderne i ferien og det er egentligt gået fint. Han har ikke sovet spor godt og jeg måtte flere nætter tage ham over i min seng og resten af nætterne havde han vågne perioder på ca. 1½ time. Men vi var jo heller ikke hjemme, så det var OK.
Men nu er vi hjemme igen. Og jeg har gået i seng samme tid som ham det meste af december (faktisk det meste af hans liv) for at kunne klare det med så lidt søvn. Og nu vil jeg bare så gerne kunne putte ham og være oppe (BARE LIDT!!!) og så selv gå i seng. Jeg giver ham selvfølgelig gerne trøst i løbet af ...
... natten…
I går gik det virkelig dårligt, da han skulle puttes. Det endte med at jeg tog ham op af sengen og han først sov kl. 22.30. Det var i går, han kom hjem fra sin far. I dag har han så kun sovet ca. 1 time til middag, så jeg puttede ham allerede 18.45, men han var også bare så træt. Kl. 20.45 tog jeg ham op. Da havde jeg været inde og trøste ham med sutten én gang, og også prøvet at få ham til at sove igen, men han græd som pisket. Virkelig hjerteskærende. Sådan græd han også i går. Jeg kan ikke huske, han har grædt på den måde før. I torsdags fik jeg hans ører tjekket, så jeg tror ikke, det er smerter…
I det hele taget synes jeg, han har ændret sig på det sidste. Han kan blive fuldstændig hysterisk, hvis tingene ikke går, som han kunne tænke sig. Og han tænder FULDSTÆNDIGT af, når jeg giver ham lige præcist dén skefuld aftensmad, som han ikke vil have, fordi han er mæt. Jeg kan jo ikke vide det, når han godt ville have den lige forinden. Og jeg synes aldrig, jeg har presset ham med maden. Jeg føler selv, jeg har haft et afslappet forhold til det og forsøger altid at skabe en god stemning ved bordet.
Dagplejeren har ikke det problem. Jeg spurgte hende i fredags. Jeg har hele tiden forsøgt at tage hans udbrud med ro og tænkt, at det var sundt med lidt temperament. Men lige nu føler jeg ikke, jeg kan magte det. Jeg giver normalt ikke efter, hvis jeg først har sagt nej, så jeg vil ikke mene, det er fordi, han har lært, det kan betale sig…
Jeg føler mig efterhånden meget magtesløs og føler selvfølgelig også, at jeg ikke slår til… Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg kan mærke, det efterhånden betyder så meget og jeg mister ret hurtigt tålmodigheden om aftenen og får rigtigt ondt af mig selv, fordi jeg synes, det er uretfærdigt, at det altid er mig, der ikke får søvn. Jeg føler, jeg lyder ekstremt ynkelig, når jeg skriver sådan, men det er altså desværre sådan, jeg har det…
Hilsen den ynkelige mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.