Brev:
Ammestop, kalk, mad galt i halsen, hypermobil
Hej Helen
Jeg har lige et par forskellige spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe os med. Opstillet på den overskuelige måde :-)
Min pige er snart 8 1/2 mdr, nem, sød og stortrives. Vejer nu 8100 gr og er 74 cm.
1) Ammestop: Hvornår kan jeg helt holde op med at amme? Hun spiser rigtig godt. 4 måltider mad om dagen med vand. Min. 2 af måltiderne indeholder hver ½ dl mme, dog er det ikke altid de bliver spist op. Derudover bliver hun ammet morgen, eftermiddag og aften. Mit indtryk er dog ikke at brysterne er så fyldte længere, så ved ikke hvor meget hun reelt set får her.
Hun er ikke vild med mme på flaske eller i kop. Jeg er selv parat til at stoppe med at amme (vil gerne farve hår), og tror ikke det bliver et problem for min datter heller, da det virker mest til at være for hyggens skyld. Men hvornår kan jeg helt holde op, og hvor meget mælk skal vi så sørge for at få i hende via maden?
2) Ekstra kalk? Jeg spiser/drikker ikke selv mælkeprodukter, og er i tvivl om min datter derfor skal have ekstra kalk? Hun får jern og d-vitamin dråber dagligt og frisk grøntsagsmos dagligt ligeså. Vi er ikke begyndt på mælkeprodukter endnu til hende.
3) Angst for ting i den gale ...
... hals: Jeg er begyndt at servere små rugbrødsstykker med smørepålæg opblødt i mme, og hun er god nok til at tygge og sluge, men nogle gange (med rugbrød eller babykiks) har hun fået det i den gale hals, og jeg har måtte slå hende hårdt på ryggen hvorefter hun har kastet alt op. Jeg har derefter holdt lidt pause på nogle dage før jeg starter igen, men er nu blevet så bange for at hun skal kvæles i noget, at jeg altid er mere eller mindre nervøs for at give hende noget der skal tygges. Hvad skal jeg især være opmærksom på, og er det normalt at være bange for det? Det føles ikke så rart :-(
4) Fysioterapeut? Vi mistænker klart at vores datter er hypermobil. Hun er EKSTREM smidig, mange har bemærket det og vores SP har også nævnt hypermobilitet for os og evt at se en fysioterapeut engang. Lægen siger ikke der nogen grund til at se en fysioterapeut før børn bliver 3-4 år hvis de er hypermobile - men jeg har hørt en del andre historier om folk der bruger dem tidligere. Lægen har ikke set Sigrid skal jeg lige sige - det var blot et tlf opkald. Jeg er ikke i tvivl om at hun er hypermobil - er der noget vi burde gøre noget ved nu?
Tusind tak for hjælpen denne gang.
Bedste hilsner,
Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.