Brev:
Amning og mme - 3 mdr.

Hej Helen
Jeg har et par spørgsmål til dig ang amning og modermælkserstatning. Min søn er 3 mdr gammel (født 4.oktober 2006) Måler ca. 68cm og vejer ca 6.4 kg.
Jeg havde for et par uger siden en træls dag med migræne, hvor jeg løb tør for mælk, idet jeg ikke fik hverken vådt eller tørt hele dagen, da jeg havde det skidt og kastede op. Denne aften gav jeg ham for første gang mme af et snapseglas for at stille sulten.
Herefter gik jeg over til amning igen. Det gik også fint et stykke tid, men jeg synes aldrig helt min mælkemængde blev det samme igen. Nu er der så gået 3 uger og amningen er slet ikke så hyggelig som den har været. Pelle ligger uroligt ved brystet og jeg er bekymret for om han bliver mæt. Han sutter og slipper indtil mælken løber til - det tager ca 1 min. Så sutter han ca 6-10 gange, hvorefter det lyder som om der ikke er mere mælk. Så slipper han brystet kigger væk, sutter, kigger væk, sutter, kigger væk. Sådan kan han blive ved i lang tid indtil jeg tager ham fra brystet. Så lægger jeg ham til ved den anden side hvor ovenstående gentager sig.
Når han så har tømt begge bryster er han stadig meget sutte-lysten. Sutter på alt hvad der kommer i nærheden af munden. Er dette bare en del af den orale fase eller er han stadig sultet??
Han er ikke utilfreds og græder sjældent i løbet af dagen. Dog sover han ...
... ikke særligt længe ad gangen. En halv til en hel time ad gangen. 1 gang om formiddagen, 1 gang til middag og en gang om eftermiddagen.
Jeg har bøvlet lidt med nattesøvnen så jeg giver ham en flaske at sove på om natten, hvilket virker rigtigt godt. Han sover fra kl. 8-9 om aftnen til kl. 3, hvor han får en hurtig tår mad for så at sove videre til kl. 6-7 Han sover dog meget uroligt i denne sidste del af natten og må have sutten flere gange. Han vender og drejer hovedet fra side til side en million gange og er generelt urolig... ER det fordi han er sulten mon?
Han er meget sulten om morgenen og jeg tror ikke helt han får nok ved mig, men brokker sig jo ikke, så skal jeg bare være tilfreds med det og tro på at der er nok selv om han gerne vil sutte på alt i nærheden af ham?
Og er det ok at han er så urolig om natten? Han græder ikke, men jeg ligger vågen for at give ham sutten i hele tiden og det tærer jo på kræfterne.
Så mit spørgsmål går altså på, om jeg skal til at supplere med en flaske i løbet af dagen eller om jeg bare skal tro på at jeg stiller ham tilfreds...
Hvor meget skal jeg give ham i flasken om aftenen? I øjeblikket giver jeg ham bryst først, hvor han tager det der er, hvorefter han sluger alle de 150ml jeg har i flasken.
Håber du kan give mig lidt gode råd
Med venlig hilsen
Pellesmor
Cathrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









