Svar: Gravid og panikangst
Kære Gitte
Tillykke med graviditeten. Det er dejligt for jer at I nu venter jeres tredie barn:o)
Flere og flere mennesker rammes af stress og du er bestemt ikke den eneste. I kroppen har vi stresshormoner, som hjælper os til at kunne yde noget ekstra i en presset situation. Stresshormonerne hedder adrenalin og kortison. Stress kan opstå ved en pludselig situation. Det kan være at man pludselig oplever at der sker et eller andet med ens barn og bagefter ryster man helt.
Stress kan også opstå ved et længere varende pres. Det kan være hvis man har svært ved at få sit arbejde og familieliv til at hænge sammen, eller hvis man hele tiden føler at man intet når eller ikke får gjort ting, så godt som man burde.
Stress kan også opstå hvis man er bange eller utryg ved noget. Det kan være man er bange for hvad fremtiden vil bringe, det kan være i forhold til arbejde, ens helbred, familien, døden osv. Frygten for hvordan noget skal ske kan lægge et så stort pres på en at det stresser.
Du fortæller at du har været igennem en stressperiode, hvor du var sygemeldt gennem 4 måneder. Du beskriver ikke hvorfor du blev stresset dengang, hvad det var for faktorer som spillede ind, men du har været ramt af længere varende stress og har sandsynligvis oplevet din krop reagere på en måde du aldrig før har oplevet. Måske har du været bange for at dø, bange for at miste din familie eller haft andre tanker, som har virket meget overvældende.
Det er sådan at kroppen husker og den mindste lille ting, som din krop fornemmer, som minder om det du oplevede imens du var sygemeldt - det husker kroppen. Der skal ikke ret meget til, så er du tilbage igen og får straks rigtigt mange symptomer.
Jeg tror det er meget vigtigt at du prøver at skille tingene lidt ad. Naturligvis skal du lytte til din krop og du skal reagere på det du fornemmer. Hvis det giver dig en ro at blive undersøgt, så få lavet de ...
... undersøgelser der skal til. Men når det er sagt, så vil det, at du er gravid, jo også kunne være en stressfaktor i sig selv - eller i hvert fald kunne give dig lidt af de samme symptomer, som du har oplevet tidligere. Og det betyder ikke nødvendigvis at noget er galt.
Det at vente et lille barn og tankerne omkring, hvorvidt man kan klare det, om barnet er sundt og rask osv. er også en stressfaktor. Det er i og for sig helt normalt at have disse tanker, men hos dig vil det få din krop til at huske den stress du har været i for ikke så længe siden og derfor virker det hele meget mere voldsomt nu.
Jeg synes det er en rigtig god idé at du får nogle samtaler med en psykolog. Men i første omgang synes jeg du skal tale med din egen læge, bestil tid til en samtale med ham/hende og fortæl hvordan du har det. Egen læge kender jo sandsynligvis også til din tidligere sygemelding og kender dig og vil kunne henvise dig til en psykolog. Måske den psykolog du har brugt før ville være en god idé?
Hvorvidt du skal have foretaget forskellige undersøgelser, synes jeg også du skal tale med din læge om.
Derudover tænker jeg at det vil være en rigtig god idé at du, når du når længere hen i graviditeten, får et graviditets besøg af din sundhedsplejerske. Det kan være rigtig rart for dig at vide, hvem du skal have denne gang (måske er det den samme som hos de andre børn) og samtidig tænker jeg at du kan fortælle hende lidt om hvordan du har det. Hvis I kender hinanden på forhånd så kan det være lettere at tale om de ting, som kan være svære, når den lille kommer. I kan tale om de forestillinger og forventninger du har, om det du synes er svært og I kan tale om hvordan din sundhedsplejerske kan hjælpe og støtte dig bedst. Selvom du har fået to børn tidligere, så er dette jo en helt ny situation:o)
Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.