Annonce

Annonce

Svar: Søvnløs mor - 5 mdr.


27. december 2006

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Signe

Det lyder som om I er ved at finde en rigtig fin rytme i løbet af dagen, det er bare ærgeligt at det ikke rigtig har effekt på nattesøvnen:o) Dagens rytme synes jeg dog I skal forsøge at bibeholde og det er rigtig godt at jeres dreng er begyndt at kunne sove et lidt længere stræk om dagen. Det viser jo at han rent faktisk godt kan sove mere end 1½-2 timer af gangen.

På grund af den svære start I har haft med kolik og det at han har været meget i favn (naturligt nok og det skal du ikke være ked af), så har din dreng måske ekstra behov for trygheden og det at føle sig omsluttet, så han fornemmer at han ikke er alene. Det er sandsynligvis også derfor at han tidligere har reageret så godt på at blive svøbt.

Det at han fortsat har behov for nærhed er således naturligt og det må du også til en vis grad give ham, men du kan godt begynde at lære ham at falde til ro på anden måde end ved brystet.

I dit sidste brev fornemmede jeg at I havde overvejet en flaske - er I nået videre i disse tanker? Jeg tænker at det måske kunne hjælpe både din dreng og dig, hvis far f.eks. gav en flaske kl. 23, hvor Marius alligevel plejer at give lyd fra sig. Da du går tidligt i seng, så ville det give dig muligheden for at sove videre her og det er fortsat på et tidspunkt, hvor natten ikke ødelægges for far.

Hvis Marius vågner efterfølgende, så ved du at han har fået mælk og således ikke vågner af sult. Derfor vil du med ro i sindet kunne prøve med en sut, skifte stilling, eller simpelthen give ham brystet ganske kortvarigt, som det også står beskrevet i "sov igennem uden gråd" og stille og roligt få indført en anden måde end brystet for ham at sove videre på. Der må gerne være lidt lyd med: "ssyy, sååå", dybt og monotont så han på sigt måske kan falde til ro og komme videre i søvnen bare ved at høre at du er der for ham.

Hvis han har fået en flaske kl. 23, så vil han forhåbentlig kunne sove til kl. 05 og det vil være guld værd for jer alle. Det kan godt være at han den første tid fortsat vågner kl. 03, men det vil fortsat være en forbedring og er du gået tidligt i seng og far har givet flasken, så lykkes det for dig at få lidt sammenhængende søvn.

Alternativet til flasken er naturligvis at du lægger ...


Annonce

... ham til og jeg synes ikke det er forkert at han melder sig kl. 23. Netop det at spise der burde sikre at han ikke behøver mælk igen kl. 01 og det er netop det, som er så hårdt - at du lige når at falde hen og så skal du på igen. At blive vækket med 1½-2 timers mellemrum grænser jo til tortur.

Derudover skal du tænke på at det ikke kun er dig, som har behov for sammenhængende søvn. Det har Marius også, så det er ikke kun for din skyld at amningen om natten trappes ned, at den sene aftenamning evt. erstattes med en flaske - det er faktisk også for Marius´skyld og jeg tænker at det er vigtigt at du holder fast i dette - det er altså også din drengs behov. Det kan i hvertfald hjælpe de fleste forældre at vide, at de også arbejder for at tingene skal være bedre for deres barn:o)

Udover dette så tænker jeg at det kan være en god idé, hvis du/far havde overskud til at nedskrive hvad tid han vågner om natten og hvad I foretager jer. Det at få lidt tider på gør at man lettere kan se forskellen. At han rent faktisk sover ½ time længere nat 2 end han gjorde natten før. Ellers ser man ikke de fremskridt der er og det føles som om at hver nat ligner hinanden, at han aldrig sover og det man gør hjælper overhovedet ikke.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tror din dreng drømmer meget og her er børn forskellige. Alt det han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme og hans natlige lyde lyder til at være drøm. Børn kan godt både pludre, le, græde, klynke, skrige osv. i søvne. Det er ikke ensbetydende med at de skal have mad, eller tages op, nogle gange skal de blot hjælpes videre i søvnen - have hjælp til at skifte søvnfase. Nogle gange er det nok at hjælpe dem med at skifte stilling, andre gange skal de vugges lidt (måske imens han ligger i sin seng), kærtegnes blidt, beroliges med et stille "syyy" og andre gange er det nødvendigt med en sut eller et bryst.

Jeg tror således ikke det handler om hverken utryghed eller vanebetinget afbrudt søvn, men mere om at Marius har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Når han skifter søvnfase, så vågner han let op og det er her, han skal hjælpes til at sove videre. Hjælp ham med at skifte stilling, det mestrer han endnu ikke selv.

Fortsat rigtig meget held og lykke. God jul og godt nytår.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce