Svar: Kræsen - 18 mdr.

---

Kære Emils mor

Jeg kan godt høre at der er krise i det lille hjem, men tag det nu roligt. Det er sådan det er.

Det er lige præcis når børn bliver 1½ år at de begynder at rynke på næsen og aagh - det gider de ikke spise og I skal endelig ikke begynde at presse ham, I skal prøve at være 'ligeglade' og lade være med at vise ham særlig interesse.

Lav mad som I alle kan spise og lad der være nogle dele, som I ved at han også kan lide og så skal han spise det samme som jer. Hvis han flegner helt ud over varm mad og hellere vil spise rugbrød, så giv ham det - man kan sagtens leve fint med kold mad. Men lad være med i øvrigt at lave specielle retter til ham, som udgangspunkt så spiser I sammen og I spiser det samme.

Der er ingen tvivl om at Emil ved at han ved at være sådan, nu er centrum for middagsbordet - skønt! Hvem vil ikke gerne være det:o) Og I skal naturligvis sikre jer at han får masser af opmærksomhed, når I ikke sidder ved bordet.

Det er vigtigt at det ikke bliver til en magtkamp om at få ham til at spise - og det kan være rigtigt svært at finde balancen imellem at ...

---

---

... han får mad og man ikke skal lave specielle retter, derfor kan alternativet også være et stykke rugbrød.

Da Emil jo spiser i løbet af dagen, så prøv at sige til jer selv at han jo nok ikke dør af sult og at I skal prøve at tage det roligt - også selvom det er lettere sagt end gjort.

---

---

Tag ham også med i madlavningen, det kan han godt med den alder han har nu. Måske kan han være med til at komme maden op i små skåle og sætte dem på bordet. Ofte glider der jo lidt ned, når man står med det i hånden og inden alle sidder samlet og det er jo kun godt. Det der kommer ind tæller jo:o)

Sørg for at han får lidt grønt og lidt kød til sin frokost, hvis det er tidspunktet hvor maden lettest glider ned i øjeblikket. Så han på den måde får lidt variation. Det er helt fint at han spiser oliven og syltede agurker, måske også marinerede sild vil gøre lykke eller lidt julesylte, æbleflæsk, medister og rødkål - det er ligemeget. Det vigtigste er at han har lyst til at spise, så hold fokus på det og ikke så meget på hvad det er. Det skal nok komme igen:o)

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---