Brev:
Jern og amning
Kære Helen
Vi har store problemer med at give vores elleve måneder søn jern. Han har ikke fået det halvdelen af dagene siden han blev seks måneder. Dels fordi han har spyttet det ud, og dels fordi han længe har villet spise selv (med fingrene). Vi får lov til at supplere lidt med ske, ellers ville han bestemt heller ikke få nok at spise. Han er i forvejen ikke en storspiser. Vi putter jerndråberne på skeen og dækker dem til med mad, og nogle gange lykkedes det da.
Nu overvejer vi at blande jern i en mindre portion øllebrød, som er noget af det, vi får lov til at give ham med ske. Problemet er bare her, at vores søn får flødeskum i og på sin øllebrød. Optagelsen af jern hæmmes jo af mælkeprodukter. Er det så helt meningsløst at give ham jerndråberne på denne måde?
Jeg kan nærmest ikke se, hvordan vi ellers skal få ham til at tage dråberne.
Er det et stort problem, at han ikke har fået jern i det omfang, han burde?
Jeg har tænkt mig at fortsætte med at give ham jern, når han bliver et år, fordi han ikke har fået tilstrækkeligt før denne ...
... tid.
Desuden vil jeg gerne høre, om vi bør gå fra sødmælk over til letmælk eller skummetmælk, da vores søn får flødeskum på sin øllebrød hver morgen, og det er jo temmelig fedtholdigt. Jeg har læst et sted, at dyrisk fedt allerede begynder at sætte sig i blodårerne fra barnets start.
Jeg ammer stadig. Morgen (mit gode bryst), eftermiddag (mit gode bryst), aften (begge bryster) og nat (begge bryster). Jeg ved godt, at min søn ikke behøver mælk om natten med den alder, han har. Mit problem er bare, at han rent faktisk virker sulten; det virker ikke, som om det bare er for hyggens skyld. Mit barn havde en meget hård start på livet, hvor jeg føler, hans behov for mad ikke blev tilgodeset ordentligt. Derfor har jeg altid siden været så bange for, at han skulle være sulten.
Følgelig har jeg simpelthen så svært ved at vænne ham af med at spise om natten, når jeg er så sikker på, han er sulten. Har du et godt råd?
Jeg bør vel også stoppe med eftermiddagsamningen for at få ham til at spise mere til aften. Men mætter mælk da virkelig så meget?
Med venlig hilsen
K.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.