Svar: Søvnløshed
Kære Thomas og Heidi
Jeg bliver først nødt til lige at kommentere jeres sætning: "Vores aftenritual er derfor at vi giver ham hans penicillin. Derefter den ene natflaske du gav os lov til og til sidst hans D-dråber samt en gang tandbørstning."
Jeg er glad for at mit råd har virket og har hjulpet jer, men nu er det jo sådan at mine ord ikke 'er lov' og jeg skal ikke bestemme, hvordan I skal gøre tingene. Det er jer som forældre, der kender jeres lille dreng bedst og derfor er det jer, som ved hvad er bedst for ham og for jeres lille familie:o)
Når det er sagt, så er jeg ked af at høre, at jeres dreng allerede har fået penicillin så mange gange og har været plaget af både halsbetændelse og mellemørebetændelse. Det lyder fornuftigt at han har fået lagt dræn - så må vi bare håbe de hjælper ham:o)
Der kan naturligvis være flere grunde til at han vågner. For det første kan børn meget let vågne efter sygdom. Det er sådan at når barnet har ondt og vågner af smerter, så er det som om at kroppen fortsat husker dette og derfor vågner børn fortsat selvom smerterne ikke er til stede mere. Det tager altså tid, at få barnet kørt ind i en rytme igen, hvor barnet kan sove videre af sig selv og i en periode må man ofte ind og bare med et stille "syyy - sov du bare videre, kærtegn og dyne på". Stille og roligt husker kroppen så at være rolig igen, - hvis man kan sige det sådan:o)
Dertil kommer at netop jeres drengs alder ofte er en alder, hvor børn generelt sover meget uroligt. Nogle børn begynder at drømme mere her, mange oplever verden meget stor og de begynder i dagligdagen at vise mere og mere af ...
... eget temperament. Det betyder at de får mange flere indtryk og oplevelser dagen igennem og alt dette skal bearbejdes i drømme om natten.
Derudover så er der rigtig mange børn, som i denne alder også vågner fordi de her er meget motorisk urolige. Det øver sig i dagligdagen på at kravle, rejse sig ved tingene osv. og hele denne motoriske træning forgår både dag og nat. Derfor får mange børn vendt sig, eller kommer op i kravlestilling, får rejst sig ved tremmerne i sengen osv. og de mestrer ikke at få sig lagt i en rar stilling igen.
Det er en overgang og det handler ofte om at børn i denne alder er igang med en rigtig stor udvikling. Det bedste man kan gøre er derfor at berolige, kærtegne, hjælpe dem med at skifte stilling og bliver puttet igen osv.
Det vigtigste er at man ikke begynder at indføre ting, som på sigt bliver uhensigtsmæssige - det kunne f.eks. være at lægge mere til brystet eller give mælk om natten - det at drikke kan letter trykket i ørerne, men det børn så kun være en tår vand. Det samme gælder en sut, - hvis man hele natten igennem er den person som stikker sutten i munden på barnet når den tabes, så vil barnet få for vane at vågne op fordi han mangler sutten - det er det, man kalder for vanebetinget afbrudt søvn - og det er uhensigtsmæssigt.
Så for at få jeres søde sovetryne tilbage skal I ind og vurdere, hvad det her handler om og så støtte ham i den udvikling han nok er igang med. Men i en balance, hvor han ikke får nye 'dumme' vaner med i købet:o)
Med hensyn til penicillin og mængde af dette, så kræver det en lægelig vurdering, her kan jeg desværre ikke hjælpe:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











