Annonce

Annonce

Svar: 8 måneder, hvad bør de kunne


30. november 2006

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Eline

Dejligt at høre at Hans trives i dagplejen:o) Jeg svarer lige på dine spørgsmål, nogenlunde i den rækkefølge de kommer.

Da Hans nu er 8 måneder gammel, så synes jeg ikke du behøver at give ham mere end 3 flasker dagligt, når han er så god til at drikke de mængder han er. Det vil sige ca 600ml mme (incl. vælling) af flaske. Derudover skal han begynde at tage sit væske behov af en kop.

Grunden til at han ikke umiddelbart skal have mere er, at der også skal være plads til anden mad. Som det er lige nu, spiser han godt - men det er også nemt det han får - godt blendet mad og godt med flaske, så han er fint dækket ind. Men han skal også til at arbejde for føden og han skal begynde at føle lidt sult for også at blive motiveret til at putte man i munden og arbejde med det. Og med 'føle lidt sult' mener jeg naturligvis ikke at han skal sultes, men at mælkeindtaget skal skrues ned, så han får lyst og plads til at spise mere rigtig mad.

Jeg synes I skal begynde at give ham lidt rugbrødshapsere, gerne med smørbart pålæg. Han må også meget gerne få lidt godt kogte pastaskruer og også gerne lidt ris. Prøv f.eks. også at give ham en kartoffelbåd eller lignende. Selvom han måske ikke har så mange tænder, så kan han sagtens tygge og det er vigtigt at I prøver at give ham noget 'tyggemad'. Naturligvis under opsyn.

Prøv også at give ham sådan helt små stykker (små krummer) som han nærmest ikke skal arbejde med og giv ham også store stykker, som han kan sidde med i hånden og selv opbløde med sit spyt og gnaske i - prøv jer frem og se hvad han mest er til:o)

De fleste børn behøver ikke sove mere end 2 gange ...


Annonce

... dagligt når de er 8 måneder gamle, men måske har han behov for det i øjeblikket fordi han er startet i pasning osv. og derfor oplever så meget nyt, at han bliver mere træt. Hvis han generelt er svær at lægge om aftenen og I synes det er ved 'at køre lidt af sporet' så prøv at skibbe den sene lur og se om det ændrer noget. Hvis det egentlig går fint med 3 lure, så er det så sådan lige i øjeblikket, så kan det se helt anderledes ud om en måned.

Med hensyn til at ligge på maven, så gider han nok ikke rigtigt dette, nu hvor han sidder op, men det er fortsat vigtigt at I forsøger. Det er fra maveliggende stilling at børn normalt lærer at kravle og det er vigtigt at man kravler før man går. Det er dog ikke alle børn som tager det i den rækkefølge og så må man bare sikre sig at barnet lærer at kravle efterfølgende. Det at kunne krydskoordinere sine bevægelser har betydning for at hjernens to halvdele kan arbejde sammen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er ikke nogen god idé at gå med ham i hænderne, I risikerer at han overstrækker sine armen og hans balance er endnu ikke god nok til det. Hvis han gerne vil stå og gå og lad ham stå ved et sofabord og lad ham gå langs det. Kan han ikke det, så er han ikke stærk nok til at gå endnu.

Det vil være rigtig godt for ham at gynge. Det at blive gynget stimulerer balancen og det lyder som om det kunne være en rigtig god idé for jeres dreng. Jeg taler ikke om en hoppegynge - det er bandlyst. Men en babygynge med sele, hvor han sidder spændt fast og ikke ryger ud - så kan han enten gynge indedøre eller ude - hvad I nu har af muligheder. Så en gynge kunne måske være et juleønske i år:o)

Fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.

Det talte sprog

Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce