Brev:
Pige 1 1/2 år, spisevaner og søvn
Kære Helen
Jeg har haft skrevet til dig før omkring min datters spise og sovevaner, og disse to aspekter er stadig nogle der præger vores hverdag en del.
M.h.t spisevaner er hun efter min opfattelse småtspisende, og jeg synes snart at vi har prøvet alt. Om morgenen spiser hun som regel en portion grød, nogle dage større portion end andre, og det kan være havregrød (hjemmelavet på mælk med sukker og smørklat) eller pulver fuldkornsgrød. Disse to varianter er noget ledes det eneste hun bryder sig om. Bagefter spiser hun lidt Cultura med en knust børne vitaminpille i.
Formiddag veksler det meget hvad hun får, men sommetider spiser hun meget (brød) og så intet til middag eller omvendt. Der er ikke meget pålæg hun kan lide, og for det meste er det kun pålægget der kommer ned - brøddet lader hun ligge, medmindre det er nyt fra bageren : ).
Vi serverer altid noget grønt til hendes brød, det være sig agurkestænger, gulerodsstænger, strimler med peberfrugt og majs og ærter - disse ting kan hun generelt godt lide, dog noget mere end andet i perioder. Eftermiddag får hun tilbudt frugt (banan, pærer, æbler, frugtstænger med figen eller rosiner samt måske ostehaps en bolle eller andet.
Det svære er aftensmåltidet, hvor vi jo serverer det samme for hende som vi spiser, men næsten lige meget hvad vi finder på vil hun ikke have det. Så sidder hun bare og leger med det, smider det på gulvet m.m, og når hun begynder på det siger vi nej til hende og fjerner tallerkenen. Kogte grøntsager rører hun overhovedet ikke, sommetider spiser hun kødet afhængigt af hvad vi får. Vi snakker frem og tilbage om vi så skal tilbyde hende noget andet i stedet eller om hun "bare" skal i seng uden noget. Vi har prøvet at smøre brød til hende som hun så har spist uden problemer.
Hun får stadig mælk til natten, da det er noget hun hygger sig med og "falder godt i søvn på" (vi giver sødmælk selvom det ikke anbefales til børn ml et og tre, men vi synes måske også det kommer an på det enkelte barn. Hun bliver dog nemt forstoppet, og jeg har en teori om at det kan være mælken der gør det. Hun får lidt Laktulose så går det dog). Mælk om morgenen er vi gået bort fra for at der skulle være mere plads til morgenmad.
Hun vejer ca 9,9 kg hvilket jeg synes er lige lidt nok, og er ca 80 cm høj. Det skal dog siges at vi også begge er slanke og farmand er ...
... høj, så måske spiller generne også ind?
Hvad tænker du om hendes madvaner og har du ideer til andet vi kan prøve at give hende? Ved snart ikke hvordan vi skal gribe det an og føler mig helt ideforladt m.h.t foreslag til måltider.
Vi prøver at være bevidste omkring at fokusere mindre på det og at lade hende være i fred når vi spiser. Det var nemlig blevet en anelse anstrengt på et tidspunkt ved måltiderne da hun p.g.a sygdom nærmest ikke spiste i en uge, hvilket jo nok er naturligt nok, men pylremor her du ved nok......
Vores læge siger hun nok skal spise når hun bliver sulten nok. I vuggestuen siger de hun også er meget kræsen.
M.h.t at sove et det ikke blevet meget bedre. Når hun puttes til natten er der ikke nogle problemer og hun sover ca fra syv aften til fem morgen hver dag. Nogle nætter sover hun igennem andre nætter kan hun vågne op i et hyl flere gange om natten.
Om dagen er det straks værre. Som regel er hun meget træt allerede om formiddagen fordi hun har været så tidligt oppe og så kan vi putte hende ude i barnevognen for at hun så måske kun sover tyve min til en halv time. Hen ad eftermiddag er hun så igen træt - puttes og sover måske en halv til en time - max halvanden. Vi har også prøvet at trække hende for at nøjes med at lægge hende til middag istedet, men hun sover ikke længere af den grund.
Ovre i vuggestuen er det det samme, og der har de også problemer med at få hende til at sove. Lader man hende bare ligge lidt hyler og skriger hun så alle de andre børn vågner og derfor er de nogengange af samme årsag nødt til at hente hende ind igen. Måske sover hun nok, jeg synes bare ikke det må være optimalt for hende at sove så lidt af gangen da hun jo ikke altid virker udhvilet på den måde.
Ellers er hun en glad lille pige der trives. Kan sige far (ikke mor endnu øv!), se, hov, hej og går omkring over det hele. Er meget aktiv og lærenem og efteraber alt hvad vi gør. Er meget glad for vores hund og har god kontakt til de andre børn i vuggestuen. Iflg pædagogerne holder hun sig ikke tilbage hvis der er noget hun gerne vil - har en stærk vilje : ). Ligeledes prøver hun selvfølgelig grænser af som jo hører sig alderen til.
Er der noget du mener vi kan gøre anderledes Helen for at gøre det lettere for både vores lille datter og os selv?
På forhånd tak for dit svar
mange hilsner fra "Skytten"
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...
8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Indkøring i dagpleje - 15 mdr.
Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.