Brev:
Utilfreds 5 måneder

Hej
Jeg har en søn på knap 5 måneder. Han er en stor dreng, 71 cm og 9 kg.
Han har siden fødslen været en MEGET aktiv dreng: Når han er vågen skal der hele tiden ske noget, han bruger konstant kroppen, bl.a. har han siden han var 1 uge gammel ville stå på sine ben, og har faktisk siden kunne holde sig selv oppe. Dette gav vi ham i starten dog ikke lov til, da vi hørte skrækhistorier om hjulben mv.
Med tiden er det dog blevet umuligt for os at begrænse, da han, hvis man har fat i hans hænder, sætter fra på underlaget og rejser sig - og der kan han blive stående længe. Det er faktisk først inden for de sidste to uger, at vi enkelte gange har kunne få ham til at sidde, da han ellers altid har rettet sig ud og forsøgt at stå i stedet.
Generelt ”spræller” ham meget med arme og ben. Han er meget nysgerrig, og skal følge med i alt hvad der sker. Dette har betydet, at jeg, når jeg ammer ham, er nødt til at afskærme ham fra andre, da han ellers slet ikke kan koncentrere sig. Derudover har han aldrig kunne ligge stille og roligt og falde i søvn. Han skal simpelthen hjælpes til at sove - svøbes og puttes.
Kort fortalt, der er altid gang i ham.
Men en ting er at han er en bulderbasse, han er desværre rigtig ofte utilfreds - og det i stigende grad. Han kan vågne efter en nattesøvn på 12 timer (så heldige er vi faktisk nu) spise 180 – 220 ml. flaske, bøvse, have afføring – altså alle de ting der burde sikre, at han kunne være rimelig tilfreds – men herefter er ...
... han bare så utilfreds. Han skriger, græder og virker næsten hysterisk.
Han kan ikke længere lege selv på et aktivitetstæppe eller i sin skråstol. Han skal helst være på armen, men heller ikke det synes at kunne tilfredsstille den lille mand. Han brokker sig stort set hele tiden. Hvis vi går tur med barnevognen, hvor han sidder op for at kunne følge med, går der ikke mere end 5. minutter før han bliver rigtig gal. Han strækker sig ud, skriger mm.. Når jeg tager ham på armen her, bliver han som regel tilfreds.
Om dagen sover han normalt 3 korte lure på ca. 45 min. Jeg har tidligere skrevet til dig ang. dette søvnmønster, som jeg ikke har kunne lave om på. For mig er det i øvrigt fint, at han er vågen det meste af dagen, når han nu sover igennem om natten, hvis han dog bare var glad og tilfreds.
Men det er han jo ikke!
Jeg aner ikke mine levende råd – synes jeg gør alt for at tilfredsstille ham. Kan det allerede nu være en magtkamp han kører for at få sin vilje. Jeg har prøvet at ignorere ham, når han bliver hysterisk – har ligesom tænkt, at denne kamp skal jeg vinde, hvis det skal lykkes i fremtiden. Det resulterer dog bare i, at han bliver ved med at skrige og græde – i helt op til 40 min., hvorefter jeg (og naboerne) ikke orker mere.
Min inderste frygt er om der kan være noget galt med ham rent neurologisk? Jeg tør næsten ikke engang stille spørgsmålet…
Eller er han måske bare en utålmodig, ivrig og meget bestemt Herre?
Håber på lidt råd og vejledning
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.









