Svar: Problemer med at falde i søvn om aftenen
Kære Naja
Jeg synes faktisk at I er lidt tidlige ude med at lade jeres dreng sove selv. Han er jo stadig bare et lille myr:o)
Jeg kan godt forstå at I gerne vil have lidt tid for jer selv om aftenen og jeg kan også sagtens forstå, at I har brug for lidt ro om natten - det er også et valg I selv tager, hvorvidt jeres dreng skal sove på eget værelse eller ej. Men jeg bliver nødt til at fortælle jer, at undersøgelser viser, at små børn har glæde af at ligge i samme rum, som deres forældre. Den natlige støj er med til at holde barnet igang og dermed en faktor i forbindelse med at forebygge vuggedød. Det handler altså ikke om at sove i samme seng, men at sove i samme værelse.
Samtidig så lyder det som om at jeres lille dreng har brug for den tryghed det er at være tæt på jer. Du beskriver, hvordan han falder til ro, når han er i dine arme og hvordan han bliver ulykkelig, når du lægger ham fra dig. Jeg ser dette som et behov for tryghed og behov for at være jer nær.
At være i favn, at blive holdt om, minder om det at være i maven. Da han lå inde i din mave, stødte han på noget hver gang han sparkede og bevægede sig. Samtidig fornemmede han din vejrtrækning, din hjerterytme osv. Når han ligger i din favn, så føler han sig holdt om. Det minder ham om tiden, da han lå i maven og det gør ham tryg.
Det betyder naturligvis ikke at du skal bære rundt på ham hele tiden, men det er mere for at sige, at det er naturligt og kun et sundhedstegn at han reagerer med tryghed på at blive holdt. ...
...
For at lære ham at ligge alene, vil det være rigtig godt at du begynder at svøbe ham. Når han er svøbt, så vil han på samme måde støde ind i noget og vil ikke kunne ligge og blafre med arme og ben. Han har brug for at noget holder sammen på ham.
Derudover vil det være rigtig godt at du lader ham være svøbt hos dig og så lader ham være svøbt, når du lægger ham fra dig. Jeg forestiller mig at du ammer ham, skifter ham, svøber ham i et tæppe eller i dynen, evt. giver ham en sut - putter ham med en sutteklud og stille og roligt lægger ham over i sin egen seng/lift, imens han fortsat er svøbt.
Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Hvis han vågner op, fordi han er ved at skifte søvnfase, så hjælper det at han fortsat er svøbt. Gentag putteritualet, de beroligende hænder, vugge blidt osv. så du stille og roligt får ham til at sove videre og komme videre til næste søvnfase. Læg suttekluden ved hans ansigt, så det bliver til en fast del og en hjælp for at kunne sove.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











