Svar: Nedtrapning af modermælkserstatning - 9 mdr.
Kære forældre
Tak for jeres brev og jeres pæne ord om min brevkasse:o)
Da jeres søn er 9 mdr gammel nu, er det vigtigt at han begynder at få mere og mere af jeres mad og at mælkeindtaget stille og roligt nedsættes til ca 500ml dagligt. Disse 500ml er hans behov fremover og i disse tæller alt med. Det vil sige at en portion tykmælk, ost, mælk på grød, mælk i flaske - alt hører med.
Det er vigtigt at mælkeindtaget nedtrappes netop for at sikre ham et sufficient indtag af mineraler, vitaminer osv. Mælken er således ikke nok alene.
Det er fint i forhold til hans alder at han drikker en flaske om formiddagen og om aftenen, da det er disse to flasker han er gladest for, og da de får ham til at sove godt og falde i søvn på en rolig og for jer alle fornuftig måde. Hvis han drikker ca 200ml i hver flaske, så får han de 400ml der skal til for at hans jernbehov er dækket. Så det er helt fint. Men derudover bør han ikke få flaske og hans indtag skal dækkes ind via kosten.
En kostplan for et barn på 9-10 måneder kunne se således ud:
Morgenmad: Havregrød eller øllebrød med lidt frugt, ...
... vand eller mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, smøreost eller ost i stykker, frisk frugt, vand af kop
Formiddagslur: Evt. flaske at sove på. I takt med at han bliver ældre, kan denne flaske blive til en kop mælk i stedet
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg og gerne tilbehør af forskellige kogte grøntsager som gulerod, ærter, majs eller lidt avokado og peberfrugt. Vand eller mælk af kop
Middagslur: Ikke umiddelbart noget at sove på, andet end det som er givet af kop
Eftermiddag: En lille skål tykmælk med rugbrødsdrys, bær, frugtmos, ½ bolle med smør og måske lidt frisk frugt, vand af kop.
Sen eftermiddag: En lille skål med lidt forskellige kogte grøntsager som til frokost, vand af kop
Aften: Mad som I andre spiser. Overgangsperioden er ved at være forbi og jeres dreng tilbydes jeres mad, naturligvis skåret ud osv. så han kan klare det. Han kan få pasta, ris, kødsovs, kylling, fisk, frikadeller osv. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert.
Tilbydes flaske og puttes til natten.
Nat: Vand.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











