Brev:

Problemer i din, min, vores børn familie

Lidt baggrund først:

Jeg har en dreng på 5 fra et tidligere forhold og har med en ny mand (R) to børn på hhv 2 år og 5 mdr.

Den store på 5 og min nuværende kæreste (R) er hovedproblemet... Dvs R virker generelt irriteret på min søn, han må ikke snakke, "larme" (lege som drenge nu gør) og generel er min søn ifølge ham et stort problem... kan ikke noget .. er dum osv osv... (hvilket han også siger direkte til min søn)

Det virker på mig som om at R's efterhånden ret aggressive og truende adfærd - har påvirket min drengs opførsel/adfærd.
Og det er synd for drengen - og jeg føler mig klemt som en lus mellem to negle når jeg skal trøste min dreng og forsvare ham - og diskutere med R at jeg ikke vil have at han truer og skælder ham ud - når det ofte er uberettiget.

Jeg ved, at som mor er det min pligt at passe på mine børn - men hvis jeg "vælger" at bryde op med R - vi indbyrdes har det godt sammen så deres "fighte" (Rs manglende omsorg/overskud til drengen) vil være eneste grund - vil jeg 'miste' mit andet barn på 2 år, - da R har et meget tæt forhold til ham - og med 100 % sikkerhed vil kræve at få lov at "beholde" ham i hverdagen... (og er ikke sikker på at jeg har overskud nok til at "kæmpe" i mod... ...

... m.a.o. jeg ved der vil blive meget ballade og kamp omkring vores 2 fælles børn - har en gang været igennem brud da min dreng var lille - og det er en kamp der trækker tænder ud.... kan jeg klare det...?

Det er det jeg tvivler på - og måske derfor jeg også tøver med bare at pakke vores ting og "gå" selv om jeg sagtens ville kunne klare hverdagen alene med 2/3 børn....

Men jeg spekulere også om det er godt at skille søskende ad på den måde... alle 3 børn (trods den yngste unge alder) har det godt sammen og er alle glade for hinanden. Synes det er svært at skulle skille dem ad... især når jeg ved hvor problemet er - udelukkende Rs indstilling over for min dreng...

Jeg har af flere omgange forsøgt at gøre R opmærksom på hans adfærd over for min søn osv - men han mener bare "ungen skal ha noget ordenlig opdragelse" osv... Og alle diskussioner/samtaler om det er endt uden løsning....

Et andet "problem" er, at skulle jeg vælge at stoppe forholdet kan jeg vælge at blive boende i området (nær deres institution) og muligheden for at kunne holde tæt kontakt til drengen på 2... eller flytte tilbage hvor jeg kommer fra og hvor min egen familie bor.

Er virkelig meget i tvivl om hvordan jeg griber dette an?

Med venlig hilsen
J

Læs Helens svar »

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her

Viden om børn: