Svar: Datter 9½ mdr. græder, når hun skal sove

---

Kære Dan

Det første i må finde ud af, er hvorfor jeres datter græder. Hvis man kender grunden, så er det også lettere at finde en løsning:o)

Handler det om separationsangst - altså at hun er i en fase, hvor hun har brug for at se jer, for at vide at I ikke er blevet væk?

Handler det om at hun har en dårlig oplevelse i sin seng og af en eller anden grund ikke bryder sig om at være der?

Kunne det være et udtryk for at hun søger underholdning og ikke helt har forstået at I ønsker at hun skal sove?

Hvordan sover hun om dagen og er det her noget nyt, eller har det altid været sådan?

Der er masser af overvejelser og muligheder og alt efter, hvad det handler om kan løsningen være forskellig.

Min umiddelbare tanke er at det lyder som om jeres datter på den ene side, har behov for at vide at i er der og på den anden side også har brug for at være lidt sig selv, for måske at vide, at det ikke er underholdning og sjov, men at I faktisk mener hun skal sove.

Jeg foreslår derfor at I forsøger at gøre putteseancen forholdsvis kort. At blive puttet kl. 19 er forholdsvis tidligt og måske skal i prøve at strække den ½ times tid. Det er meget forskelligt, hvad det bedste er at gøre her.

Derudover tænker jeg at selve putningen ikke bør tage mere end 10-15 minutter, så synes jeg I skal gå, men hele tiden komme tilbage, så hun ved at I er der. Der skal ikke gå mere end ...

---

---

... 3 minutter imellem at I viser jer og hvis hun er meget ulykkelig, så må I komme ind før. På samme måde skal I også vise jer, selvom hun ikke græder - hun skal altså lærer at I kommer igen og ikke bare er væk og hun skal også lære at hun ikke behøver at græde hjertesskærende for at I kommer.

Hvis hun gentagne gange er rigtigt ked af det, så kan I prøve at sidde lidt hos hende. Kærtegne hende blidt, holde hende i hånden og et stille "syyy - du skal sove nu", men ikke invitere til kontakt og underholdning, bare være til stede og betrygge hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove.

---

---

Det er meget vigtigt at I hele tiden fornemmer med jer selv at det er det rigtige I gør. Det er ikke meningen at en af jer sidder grædende inde i stuen fordi det hele er for hårdt. I skal have hjertet med. Men samtidig så kan det også nogle gange være sådan, at det enten er far eller mor, som er bedst til dette her og det er vigtigt at I finder ud af, hvem af jer det skal være. Og så andre gange er det bedst at man går lidt til og fra på skift, så I må prøve jer frem.

Jeg tænker samtidig at det er vigtigt at I vælger en fast strategi og ikke skifter for meget imellem at gøre det ene eller det andet. Det at der er genkendelighed, gør at jeres datter finder tryghed ved dette og derfor også accepterer tingene bedre.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---