Svar: Forkølelse og RS virus
Kære Lærkes forældre
Jeg kan godt forstå at I er urolige og tænker "hvordan skal vi dog kunne se om Lærke har RS-virus" - men tro mig, hvis hun har det, så bliver hun altså dårlig. Hvis helt små børn som Lærke får RS virus, så er de ofte så dårlige at det kræver indlæggelse. De kan simpelthen ikke få vejret.
Derfor vil de blive meget blå i trekantområdet ved mund og næse, have rigtig meget gult/grønt snot og slim, have det der hedder indtrækninger, hvor man kan se at de trækker vejret overfladisk så lungerne ikke fyldes helt med luft. De vil være sløve, slappe og apatiske - det vil sige at de bare ligger, de reagerer ikke normalt på stimuli, vil ikke spise.
På sygehuset vil man ofte behandle dem med CPAP (Continuous Positive Airway Pressure), som man også bruger til for tidlig fødte børn, som har brug for hjælp til at trække vejret. Samtidig vil sygeplejersken suge børnene med et sug, som fjerner den slim som sidder i luftveje, næse og svælg. Nogle gange vil barnet få lagt en sonde for at kunne få mad gennem dette osv. Det er altså et lille sygt barn vi taler om. Og som forældre vil I slet ikke være i tvivl om at Lærke er syg.
Og så med hensyn til det lidt mere generelle:o)
Et sløvt barn er et barn som ikke reagerer på f.eks. skiftning. Som regel er børn vågne, kigger, græder osv. når de bliver skiftet. Et sløvt barn ligger bare og bliver skiftet uden større reaktion. Et sløvt barn falder også i søvn ved brystet hele tiden og vil ikke spise. Børn kan godt falde i søvn ved brystet fordi det er hårdt arbejde at spise der, men her er det anderledes, igen fordi barnet bare ligger, falder hen, tager slet ikke fat - altså et sløvt og apatisk barn.
Som forældre skal I tænke på at I jo kender Lærke som hun normalt er og derfor vil I reagerer, hvis hun pludselig virker sløv. I vil kunne fornemme at hun er anderledes end hun plejer at være og I vil derfor være naturligt bekymret for hende og derfor også reagere relevant med at ringe til læge osv.
Børn der har det skidt har ofte også svært ved at spise særlig meget. Det er det samme som hos os voksne, at det kan være mere rart at få noget at drikke, men maden har man ikke lyst til. Derfor er nedsat appetit også et signal om at barnet ikke er helt på dupperne. Og igen så har vi jo alle også dage, hvor vi spiser mere eller mindre end andre dage.
Med hensyn til fontaneller, så er det sådan at disse har meget forskellig størrelse, nogle er ganske små og andre betydeligt større. Derfor ser fontaneller også forskellige ud og hos nogle børn er det derfor normalt at den virker lidt indsunken og hos andre ikke. Det er en fornemmelse og det er noget man vurderer sammen med barnets øvrige tilstand. Det er ikke jeres arbejde som forældre at "tjekke fontanellen" - det gør lægen. Det er kun en af mange andre symptomer.
Det samme gælder respirationsfrekvensen. Det er normalt at små børn trækker vejret lidt uregelmæssigt og det er uden betydning. Det er også normalt at børn som har feber trækker vejret hurtigere end normalt, så igen er respirationen og ...
... respirationsfrekvensen kun et af mange symptomer og endnu en af de ting, som lægen tager med i sin overvejelse for at stille en diagnose eller henvise til videre behandling.
Jeres job som forældre er for det første at tage jer af Lærke og være der for hende, når hun er syg. Det er hovedopgaven, fordi hun føler tryghed ved jer og hun har brug for jer forældre. Næste opgave er at I fortæller lægen hvordan hun er nu i forhold til hvordan hun plejer at være, altså hvilken forandring I oplever med hende.
En ting er temperatur, madindtag osv. som man kan måle, noget andet er hvordan hun er. Det er jer forældre som kender jeres datter bedst og lægen kan ikke altid kunne se om hun er anderledes end hun plejer at være. Derfor er det jeres opgave at fortælle at I oplever hende sløv, fjern, ligger passivt, reagerer ikke på skiftning osv.
Med hensyn til cyanose - Blåfarvning af huden. Så kan dette skyldes at barnet mangler ilt i arterieblodet. Det betyder at hæmoglobinet får en blårød farve i modsætning til det normalt iltede, lyserøde hæmoglobin. Det ses oftest hos børn som har en eller anden form for hjerte- eller lungesygdomme.
Når det er sagt, så har jeg dog også set børn med hjertefejl, som slet ikke var cyanotiske - så det forekommer altså også og det er også vigtigt at præcisere at nogle børn bare er meget lyse og tynde i huden og derfor får dette lidt "blålige-lyse" skær. Hvordan ser I forældre ud - er I også meget lyse, så ligner Lærke måske bare en af jer?
Jeg ved jo at Lærke har været indlagt en stor del af sit korte liv og derfor tænker jeg at hun må være blevet lyttet på hjerte og lunger rigtig mange gange af mange forskellige læger. Hvis de mistænkte at Lærke kunne have en hjerte- eller lungefejl, så bude de dog have registreret det allerede nu.
Øre-næse-hals-lægens forklaring om at hun sluger meget luft under sin "snorken" luder plausibel og derfor som en fornuftig forklaring på hendes luft i maven.
Jeg har den holdning at forældres bekymring skal man altid lytte til, netop fordi I kender jeres datter bedst og hvis I vedbliver at være bekymret og har brug for at Lærke bliver yderligere undersøgt, så er det kun jer, som kan stille dette krav. Lyt derfor til jer selv og bliv ved med at bede om hjælp, undersøgelser mv. hvis I mener det er nødvendigt. Bliv endelig ved med at stille spørgsmål, da det kun er derved I kan finde roen i sjælen.
Gå til lægen og sundhedsplejersken, som kan se jeres datter. Stil dem det spørgsmål I stiller mig: "Lærke har siden fødslen haft blålige øjenomgivelser og de "folder" fra næsefløjen ned til mundvigene har også haft et blåligt skær, det blå bliver værre, når hun slapper helt af og f.eks. sover - Hvorfor har hun det? Hvordan kender man forskel? Hvorfor denne kulør? Og det må være mere end almindeligt når folk siger hun ser bleg ud? Er det ikke vigtigt at få hende undersøgt nærmere? Hvorfor, hvorfor ikke? Osv...."
Jeg vil rigtig gerne hjælpe jer, men min hjælp er jo begrænset gennem en brevkasse:o) Håber dog at mine tanker hjælper jer lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


