Svar: Problemer med søvn om dagen - 4 mdr.
Kære Elisa
Der er jo som bekendt stor forskel på børn og det lyder bestemt som om du har fået en lille pige, som gerne følger med i alt og måske derfor har svært ved at give slip, idet hun ubevidst er "bage for at gå glip af noget".
Disse meget opmærksomme børn, får ofte rigtig mange stimuli, simpelthen fordi de suger alt til sig. Det ses f.eks. også når de skal spise, hvor det kræver en del af forældrene at holde interessen fanget - kommer der f.eks. en lyd, så drejes hovedet og så er det langt mere interessant end maden.
Når børn er meget opmærksomme og på den måde selv har svært ved at sige fra, så er det en rigtig god idé at man som forældre prøver at være lidt styrende. Med den alder jeres datter har nu, må I derfor godt begynde at se lidt på klokken og prøve at tilbyde hende mad, mælk og putning på nogenlunde faste tider dagen igennem.
Det vil på samme måde være en rigtig god idé at I prøver med et helt fast putteritual, en helt fast sutteklud og lignende, så hun stille og roligt lærer at når dette sker og kluden lægges hos hende, så er det sovetid. Dette står også meget fint beskrevet i "sov igennem uden gråd" som I har læst.
Det vil være passende med 3 lure dagligt i forhold til hendes alder, det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en sen eftermiddagslur. Som regel vil den sene eftermiddagslur være den korteste. Det er ikke usædvanligt at formiddagsluren varer mellem ½-1 time, tilgengæld plejer middagsluren så at vare lidt længere - men igen ...
... er der jo aldrig regler uden undtagelse.
Når jeres datter vågner hurtigt, så handler det sandsynligvis om at hun her skifter søvnfase. Og det er derfor rigtig godt at I prøver at holde hende sovende. Nogle gange sker dog det, at hun ligesom spjætter - det kender I også fra jer selv - lige der hvor man er ved at falde i søvn er det som om man falder. For os voksne er det kendt og vi sover videre herefter, men små børn vågner ofte forskrækket op og har brug for trøst for at kunne sove igen. Det vil derfor være normalt at jeres datter nogle gange vågner og er ked af det og ikke lige kan sove med det samme igen - fleksibilitet skal der være plads til.
Jeg er ret overbevist om at tiden arbejder for jer, for det lyder bestemt som om I allerede gør jer rigtigt mange gode overvejelser og gør de rigtige ting. Så mit råd til jer umiddelbart er at blive ved. Vælg dog en fast måde at gøre tingene på, prøv at putte lidt efter tider, mere end når lillepigen gaber og se om det kan hjælpe.
Tilsidst vil jeg lige fortælle at jeg kommer hos en familie som har en lille nysgerrig og meget opmærksom pige som jeres. De har købt hende en sansegynge, som er hængt op i loftet og det har været guld værd. Så kan hun ligge her og blive "lullet" lidt, samtidig med at hun kan se sig omkring og få lov til at bruge sin nysgerrighed. Det giver også lidt frirum til mor. Sansegyngen hænger ganske lavt over gulvet og hun ligger på et lille tæppe. Det er noget I kan overveje.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











