Svar: Dagligt mælkebehov for brystbarn på 6 uger
Kære Lærkes mor og far
Tak for jeres dejlige brev, omend jeg sagtens kan forstå at I må være både fortvivlede, frustrerede og meget trætte....:o)
Det er naturligvis oplagt at tænke på, hvorvidt jeres datters maveuro kunne skyldes overfodring. Og derfor er det også et meget almindeligt råd, at anbefale at strække tiden mellem amningerne, så man ammer ca. hver 4 time. Det virker så nogle gange, men det lyder ikke til at være løsningen hos jer.
Når jeg læser jeres historie, så tænker jeg at jeres lille Lærke har været stopfodret med mad lige fra hun blev født. Hun har lært eller hendes krop/mavesæk har vænnet sig til en forholdsvis stor mængde mad og det er derfor naturligt at hun er sulten.
Samtidig så lyder det også som om at du har en forholdsvis fed mælk. Alle kvinders mælk er god og næringsrig, men jeg ved at der er lavet forskellige undersøgelser af kvindemælk, som viser at sammensætningen af fedtstoffer varierer og nogle kvinder producerer mælk, som "feder" lidt mere end andre kvinder gør. Derfor vil nogle børn tage 200g på om ugen, og andre det dobbelte - og det er okay.
Jeg har ikke den holdning at børn skal sættes på diæt, når de ammes. Børn der bliver ammet, må meget gerne tage meget på. Og det er en flot vægtøgning jeres datter har. Gennemsnitligt har hun taget ca 280g på om ugen siden hun blev født og det er rigtig flot - men altså ikke ekstremt efter min mening.
Jeg synes umiddelbart at det lyder som en rigtig fin plan I har lavet. Amning hver 3 time, med mindre hun selv trækker tiden yderligere, så er det jo helt fint.
Jeg tænker at hvis man siger amning hver 4 time, så vil det jo svare til 6 amninger på et døgn. Hvis I kommer ind i en rytme, hvor hun sover f.eks. 6 timer om natten (skønt for jer alle, lad os håbe at hun bliver ved med det), så vil hun jo være lidt bag ud i forhold til at få mad hver 4 time. Derfor vil det være helt naturligt at hun så melder sig lidt hyppigere og har brug for at blive fyldt lidt ekstra op og derfor så spiser ca. hver 3 time.
På samme måde vil børn ofte spise hyppigere om aftenen fordi de så fylder sig lidt op til natten, hvor de så kan tage et lidt længere stræk. Ofte er mælkeproduktionen heller ikke helt så høj sidst på dagen og derfor er det naturligt at barnet har brug for lidt hyppigere amning her.
Jeg tænker også at der kan have været en sammenhæng imellem jeres datter lyst til at spise hyppigt og hendes alder. Det er sådan at børn i 4-6 ugers alderen har en periode med appetitspring. Det betyder at de er ved at være så store at mælkemængden skal sættes op og ved at græde mere og være mere urolige og søgende, bliver de lagt mere til og der produceres mere mælk. Noget af hendes uro den sidste tid, kan altså hænge ...
... sammen med alderen og et udtryk for at mælkemængden skulle øges. Nu hvor den er øget, er der ro på igen. Det samme sker forøvrigt omkring 12 ugers alderen (bare så I ved det, til den tid).
Med hensyn til beregning af indgift, så tænker jeg at I som udgangspunk skal regne med ca 1/6 af vægten. Men når det er sagt, så tror jeg virkelig at I skal prøve at slippe det med "kontrolvægt og målinger". Der er ikke tvivl om at du har rigtig god mælk og der er ingen tvivl om at din datter er rigtig god til at die og arbejde med brystet.
Det er rigtig fint at du skifter hende undervejs, det har mange børn behov for og du kan så gør det at du starter med at amme fra den ene side, skifter hende og så tilbyder toppen fra den anden side. Næste gang du ammer, så starter du så der, hvor hun har fået toppen, skifter, tilbyder toppen fra den anden side. Hvis du følger dette, så har hun mulighed for at sige nej til toppen (hun er mæt og har ikke brug for mere) eller tage lidt som slukker tørsten, eller spise lidt længere fordi hun er rigtigt sulten - tilgengæld så sover hun måske så også et lidt længere stræk bagefter og det er så okay.
Når du putter hende, så kan du evt. putte hende med en sut. Det at få en sut sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper således maden igennem systemet. Det kan derfor være en god og beroligende måde for hele systemet at falde i søvn på.
Så skal I naturligvis være opmærksomme på, hvordan hun er til at komme af med sin luft. Nogle børn er langsomme bøvsere. Der kommer ikke nogen bøvs lige efter amning, ej heller selv om man sidder med dem i "bøvsestilling" over skulderen osv. De børn begynder ofte at klynke lidt, lave smaskelyde osv. ca 40 minutter efter de er faldet i søvn. Når jeres datter således er lagt til at putte og hvis I oplever at hun efter 3 kvarter bliver lidt urolig, så tag hende op, se om ikke hun kan komme af med en bøvs og put hende så igen med en sut. På dette tidspunkt skal hun altså ikke lægges til brystet, men skal beroliges og hjælpes til at sove videre.
Giv hende også lidt mavemassage, et lun bad, cykle med benene osv. som kan hjælpe på hendes tarmsystem og lad os så se om ikke det hele går stille og roligt.
Som sagt lyder det som en rigtig fin plan og jeg er ret sikker på at I er på rette vej. Det lyder som om I har taget en rigtig god beslutning vedr. amning og jeres beregning er bestemt ikke hen i vejret:o) Lov mig at I ikke står med et grædende barn gennem 10 timer, hvor I mener det skyldes at hun er sulten - så giv hende endelig mad. Lyt til både jer selv og til hende, det er jer som er forældre og det er jer, som inderst inde ved, hvad der er bedst for jeres lille lærkepige.
Stort knus fra mig og rigtig god weekend. Skriv endelig igen.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




