Svar: Uheld uden ble - 3 år, 6 mdr.
Kære Iben
Jeg er ret sikker på at din lille dreng tildels tisser i bukserne fordi det er en reaktion på at skulle være stor og have fået en lillesøster, men faktisk også fordi han nok ikke selv synes han har et problem. Og så længe han ikke selv er motiveret for at ændre på tingene, så er det nok svært.
Mit hovedprincip i forhold til renlighed er at det er bedre at have en succesoplevelse med en tør ble, end det er ikke at have ble på og så have våde bukser. Derfor synes jeg det virker relevant nok at give din dreng ble på.
Samtidig så synes jeg dog også godt at du må stille visse krav, da han jo faktisk tidligere har bevist at han kan være renlig og således ikke bare skal "udnytte" situationen, fordi han er blevet storebror for 14 måneder siden. Det er en svær balance.
Jeg vil godt starte med det du selv skriver: "Vi har aldrig troet på den der med at sætte dem på potten på bestemte tidspunkter - og slet ikke den med at huske dem på det (for svaret er altid det samme! "Jeg skal ikke tisse" selvom de er helt gule i øjnene), men alligevel har vi gjort begge dele."
Jeg tror nemlig det er vigtigt at man hjælper sit barn med faste tidspunkter og også kræver at de går på toilettet. Ikke at det skal være klokken did og dat, men det skal indgå som en del af hverdagen - man tisser når man står op, man tisser inden man går i seng, man tisser inden man går hjemme fra, man tisser inden man løber ud og leger, man tisser inden man sætter sig til at spise osv.
Det er slet ikke noget du skal spørge om. Det er bare noget der forventes, så derfor skal du ikke spørge ham om han skal tisse (for det skal han aldrig), du skal i stedet sige: "kom du ...
... skal lige ud at tisse inden vi går" og det skal han så!
Og det med at han har for travlt med at lege - helt rigtigt. Derfor skal man også tisse inden man går ud og leger. Samtidig skal man så også huske på at det hele går meget hurtigt. Når børn mærker de skal tisse, så er det nu og her og det er meget svært at holde sig. Derfor kommer der nogle gange et dryp i bukserne og der sker uheld og det skal der være plads til.
Det samme gælder med afføring, men det er trods alt lettere at "klemme ballerne sammen" og nå på toilettet, med mindre man har tynd mave.
Det virker som om din dreng faktisk godt kan holde sig og også mestrer fornemmelsen og det at sige til lige inden. Jeg synes derfor ikke du bare skal give efter og lade ham styre det hele, for han lyder til at være parat - en mangle motivationen.
Med hensyn til Lorenzo, ja så handler det igen om motivationen. Hvis de to drenge er enige om at de har det fint med at tisse i bukserne, ja så er det svært at ændre på tingene, men hvis den ene begynder at komme med kommentarer om at det er forkert, så kan det være begyndelsen til lidt motivation.
Det er okay at give din dreng en ble på, hvis han så forsøger at holde sig tør og sige til og det så både giver en succesoplevelse og hindrer dig i for meget vasketøj. Hvis han tisser straks efter at have fået bleen på - ja så ville jeg nok også blive lidt "stram" i minen, men så må han jo have en ble på igen og så gerne sige til inden.
Og ud over bleen, så må I kræve at han går på toilettet og naturligvis huske det for ham. For er han ikke motiveret, så husker han ikke selv på det og det er måden du hjælper ham på.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









