Svar: Mad, mælk, kravle, cykelstol mv.
Kære Signe
Jeg synes dagens plan ser rigtig fin og fornuftig ud. Både hvad angår tilbuddet om mad og rutinen omkring søvn. Jeg tænker at det nok mere er dig, der synes det hele bliver lidt ensformigt :o) Savner du inspiration til mad, så må du af sted til boghandlen og finde en bog med opskrifter. Der findes gode bøger af Annabel Karmel og politikkens forlag har også udgivet en fin bog, som hedder "Barnemad - fra mos til middagsmad".
Du skal være opmærksom på at indtaget af komælk ikke må overstige indtaget af modermælk. Først når din datter er 9 mdr gammel kan komælk udgøre en større del af hendes kost. Det lyder derfor som om det kunne være udmærket at bruge mme i grød og mos i stedet for sødmælk, indtil hun bliver lidt ældre. En lille smule tykmælk eller A38 (3,5%) skader ikke, men igen skal du se på den samlede mængde.
Hun må i princippet få alt. Det eneste du skal være opmærksom på er de meget proteinholdige produkter som ymer, ylette og kvark. Hun må heller ikke få honning. Rosiner kun i meget små mængder pga svampegift. Hun må meget gerne få selleri, rødbede, spinat og fennikel - men det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen. Ellers skal det gives med 14 dages mellemrum, hvis I en dag skulle få lyst til større mængder.
Hun kan så småt begynde med lidt pasta og ris, rugbrødshapsere med forskelligt pålæg - naturligvis alt efter hvorvidt hun kan tygge det. Selv om hun ikke har tænder kan hun godt tygge og de fleste børn vil være i stand til at spise mad i mindre stykker omkring 8 mdr´s alderen. Så små bitte stykker for at øve sig i at tygge og på den måde mere af jeres mad.
Hun må gerne få almindelige krydderier i almindelig mængde. Hvis du kommer salt i kogevandet til jeres grøntsager, kan hun spise samme grøntsager som jer. Ekstra salt må I voksne komme på ved bordet, det skal hun ikke have. Lidt løg, hvidløg, timian, oregano osv. er helt i orden. Du er helt sikker ved at bruge tørrede krydderier, men frisk krydderier kan også bruges her gælder så følgende:
"På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse hvis maden gemmes eller ved genopvarmning og de kan medvirke til dannelse af nitrit.
'Grønt drys' på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog gerne anvendes i ...
... varme retter, hvis de koger grundigt med.
Spædbørn og småbørn må godt få 'grønt drys' på kold mad, men al restemad med grønt drys skal kasseres." (babylex)
Det er godt at give hende lidt kød eller fisk hver dag. Du kan koge nogle kødboller som du har liggende i fryseren, så er det let at tage en op daglig. Du kan også bruge lidt fisk fra dåse, så skal du bare hælde fisken over i en ren bøtte og stille den i køleskabet, det må ikke stå i dåsen. Og ellers kan du bruge det kød og fisk I andre spiser.
Med hensyn til om hun får mælk nok, så er det altid svært at vurdere, når man ammer. Det lyder som sagt som en god idé at bruge lidt mme i grød og mos, via mme får hun også lidt ekstra mineraler, jern mv.
Hvad din datter siger til at maden kommer i skraldespanden kan jeg ikke svare på. Sådan er det jo i vores overflødighedssamfund:o)
Du må tilbyde hende vand til og mellem måltiderne og du må tro på at hun har en naturlig evne til at kunne regulere sin tørst.
Med hensyn til at kravle så lyder det som om hun er rigtig godt på vej. Hun kommer op i kravle stilling og så er det bare lige med at finde ud af at få flyttet arme og ben uden at ryge på næsen. Det kommer inden for de næste uger.
Jeres datter bevægelser i armene er fortsat svære at styre og koordinere. Derfor vil kærtegn hurtigt kunne blive til slag og der er intet ondt i det hun gør. Det lyder som en udmærket idé at sige AV eller på en rolig måde fjerne hendes hænder, så hun registrerer at hun gør noget ved jer. I skal således ikke være ligeglade. Men I kan ikke forvente at hun husker ikke at gøre sådan.
De fleste børn skal være 9-10 måneder før de er store nok til at sidde i en cykelstol. Husk at når I når det tidspunkt, så skal hun også have en cykelhjelm på.
Det er normalt at der danner sig lidt hvidt pus ved skamlæberne, det gør der også på os voksne kvinder. Når pigerne er nyfødte så gør man ikke noget ved det, men herefter så er det lidt en vurderingssag. Det er vigtigt at det får lov til at være der, så hun netop ikke tørrer ud, men samtidig er det også vigtigt nogle gange at fjerne det. Sidder der meget, kan det godt lugte og hvis det er gulligt, så er det tegn på at der kan være lidt urin i og så skal det væk. Har hun haft afføring som er løbet om foran, så er det vigtigt at du får fjernet alt så hun er helt ren.
Håber jeg kom igennem det hele. Fortsat god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.



