Svar: Misundelig på far

---

Kære Anne

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af, hvordan du har det. Det er utrolig flot at du tør sætte ord på, og hvor er det godt at du gør det. Du er bestemt ikke den eneste mor (eller far for den sags skyld) som ofte føler sig tilsidesat og ja det er rigtig rigtig hårdt.

Det sker jo ofte netop sådan, at vi kvinder, som går hjemme med barnet den første tid - vi nusser og pusser, giver alt hvad vi har i os, ofrer alt for det lille nye væsen. Vi elsker ham overalt på jorden og derfor gør vi også alt - og hvad er så takken - masser af smil til far. Ja sådan siger nogle kvinder.

Og et eller andet sted er det selvfølgelig også rigtigt, men det er faktisk et sundhedstegn. Det viser jo netop at din lille dreng har en rigtig fin tilknytning, både til sin far, men bestemt også til dig.

Jeg er ret sikker på at det der sker hos jer, handler om at du er en meget sensitiv mor, som hele vejen igennem har været rigtig god til at være der for din søn. Du er hans sikre base og derfor har du været med til at give ham det gåpåmod det kræver aktivt at udforske omverdenen. Det er både i forhold til derhjemme, men også i forhold til verden omkring jer.

Samtidig så kan det jo også godt spille lidt ind at det er en søn du har fået. Hvor vi kvinder er mere til ...

---

---

... nussen og kærtegn, så er fædre ofte dem, der er gode til de lidt mere voldsomme lege og det har jeres dreng også brug for. Han har brug for at spejle sig i sin far i sin "faderfigur".

Din søn har stadig brug for masser af kys og kram og han har brug for at vide at du er der. Han har også brug for din kvindelige intuition og for at du lytter efter denne, når der skal tages beslutninger om, hvad der kan være bedst for ham. DU er hans mor og det giver netop dig en helt særlig rolle.

---

---

Han elsker dig overalt på jorden og der vil være øjeblikket, hvor han nyder at du nusser ham på ryggen og hvor han bare skal sidde hos dig, men der vil også være tidspunkter, hvor han vil skubbe dig væk - og det hører med. Det gør dig ikke til en dårligere mor, tværtimod, faktisk modsat. Så er det kun en bekræftelse af at han ved du altid er der for ham.

Så kære Anne. Ja misundelse er en dum ting, men en ting er fornuft, noget andet er følelser. Og det hjælper desværre ikke altid at sige "sådan skal du ikke føle", man føler det jo. Har du talt med din kæreste om det? Måske kunne I aftale at du begynder at lave noget mere sjovt sammen med din dreng, nogle ting, som gør at du også føler du kommer lidt mere på banen.

Det er okay og det skal nok gå alt sammen. Stort knus fra mig:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---