Svar: Tanker om søvnproblemer
Hej med dig
Åh hvor er det hårdt. Sidde der ved siden af sit lille barn, som græder. Jeg ved du har prøvet alt og snart ikke ved din e levende råd. Men du må prøve at vurdere, hvad der bedst virker. Nogle børn har brug for at ligge lidt for sig selv, hvor man sidder beroligende ved siden af, andre børn bliver kun mere og mere ulykkelige af dette og har brug for at komme i favn.
Der er faktisk også forældre som tager barnevognen indendøre og putter barnet i den, vugger stille frem og tilbage og så snart barnet begynder at give lyd, vugger lidt igen. Der er også forældre som monterer hjul på tremmesengen for at kunne vugge barnet her - så de kreative tanker fejler ikke noget, når man står i en situation som din.
Det er naturligt at Casper finde ro ved at blive vugget. Det er derfor nogle gange en idé at prøve med f.eks. barnevognen. Jeg kommer hos en familie som har stor glæde af en "sansegynge" - kender du en sådan? Den hænges op 20-30 cm over jorden og så et tæppe på og så ligge Casper der. Det kan være det er en god idé hos jer. Du får armene lidt fri og han kan ligge og kigge sig omkring samtidig med at han bliver vugget og så falder han måske til ro. Han vil jo gerne se sig omkring og følge med i alt, men har også brug for samtidig at blive beroliget. Du kan overveje det.
Med hensyn til at "tage ham op" eller lade ham ligge, så mener jeg jo at børn, som er bange og utrygge altid skal tages op. Men det er også vigtigt at skelne imellem om det er utryghed eller om det mere er en manglende evne til at kunne sige fra og "lukke sig inde" i sig selv og finde roen. Her kan det nogle gange være en idé at putte barnet og så gå en tur eller vugge det f.eks. i barnevognen, eller bare sætte sig med en fast hånd på barnet krop ved siden af barnet.
Det kan også være nødvendigt at lægge barnet fra sig, fordi man selv er "helt ude i tovene". Hvis man ikke formår at skabe roen for sit barn, så kører barnet jo med på det og bliver kun mere og mere uroligt.
I forhold til børn der vågner for hurtigt, kan det også nogle gange lade sig gøre at holde dem sovende, ved at køre lidt med vognen. Der er faktisk også forældre som bruger støvsugeren. Den monotone og ...
... lidt larmene lyd får nogle gange barnet til at falde til ro og hvis lyden vedbliver at være det, så hører de det også når de skifter søvnfase og kommer på den måde selv videre i søvnen.....tja måske også et forsøg værd.
Med hensyn til børn og søvnfaser så er det rigtigt at man taler om især to søvnfaser. Der er den rolige og dybe søvn og den mere urolige – REM - søvnen (drømmesøvnen). Halvdelen af det nyfødte barns søvn er REM-søvn. Og man vil kunne se på barnet at det netop hyppigt har øjenbevægelser, suttelyde osv. i søvne.
Et lille barn vågner flere gange i forbindelse med med skift af søvnfase uden at forældrene nødvendigvis registrerer det og hos de mindste børn vil hver søvnfase skifte ca hver ½ time, hvor det hos de lidt større børn er ca. hver time.
Uanset hvor gammel man er, så siger man at det tager op mod 30 minutter at falde i søvn.
Du kan, hvis du orker det, læse mere om børns søvnfaser i bogen "Børns søvn- en forældrehåndbog" af Marion Thorning Gyldendal 2002.
I 2 mdr.´s alderen begynder børn at kunne se længere, de opfatter rummet de er i og begynder mere bevidst at dreje hovedet efter lyde, personer osv. De øgede stimuli, som barnet derfor i denne alder får i løbet af dagen, medfører ofte også en lidt mere urolig søvn og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have lidt svært ved at lukke fra og selv finde roen.
Ved du hvordan du svøber ham, når han sådan rigtig skal svøbes? I et klæde med armene ned ved kroppen. Du kan måske have glæde af bogen "Svøb dit barn".
Du har bestemt ret i at man kan prøve for meget og jeg ved ikke om jeg kun giver dig endnu mere at forholde dig til. Men du må selv prøve at sortere i det. Problemet er netop nogle gange at man forsøger 117 forskellige ting i håb om at et eller andet virker, men det eneste man gør, er at tilføre barnet endnu flere stimuli, hvor barnet faktisk skulle have lov til at slappe af.
Derfor så virker det faktisk nogle gange at tage en beslutning om at nu gør jeg sådan og så køre det igennem, fast rutine og så vil du ofte kunne se en ændring efter måske kun 3 dage. Ikke at tingene har løst sig der, men der vil være en ændring.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











