Brev:
Ulykkelig 4 mdr.
Kære Helen
Ja - så må jeg vende tilbage til dig igen! Det er svært, når egne forventninger om, at som 2.gangs mor må det da lykkes.
Du hjalp mig igennem en meget svær tid med min ældste Alex, der nu er 20 mdr.
Casper fra 3. maj (52cm og 3900g) var jordens nemmeste baby - de første 2 mdr. Alt gik SÅ godt - amning, søvn, godt humør, hurtig i motorik (trillede flere gange fra mave til ryg - nok tilfældigt men alligevel!), pludren, smil, øjenkontakt og dialoger med mor.
Så blev det SOMMER - vi holdt barnedåb den første søndag i Juli, og ugen efter startede fars ferie....og samtidig mistede jeg helt kontakten med min glade dreng/Casper. Alex var ellers så småt kommet gennem jalousien, hvilket var pænt hårdt for ham de første måneder - men med støttende ord (så meget han nu forstå - han har væske i ørene og siger kun "tak" - ind imellem "hej, forsøger et bago = værsgo, og ellers lange gestingulerende sætninger på op til flere minutter, som vi desværre ikke forstå/lyder som sort snak), plads til at reagerer, ekstra tid med mor - ja så blev det okay med en lillebror.
Anyway - sommervarmen måske gjorde sit ved Casper - den faste rytme (sove ca.1 time formiddag, ca.3 middag og ca.½ sen eftermiddag. Spise ca. 7:30 + 10:30 + 14:15 + 16:45 + 20 + 2 + 5) skred fuldstændig, da han holdt op med at sove sin lange middagslur. Græd utrøsteligt med lukkede øjne - ammede ham til ro og så kørte det ellers derudad med op til 9/10 amninger i døgnet, urolig vågen dreng, der stort set ikke kunne andet end at hænge på armen.
Når jeg lagde ham lå han bare og sprællede stift med armene og stirrede frem for sig med et "vildt" udtryk i øjnene - ingen faste spisetider, søvn af ½ - 45 min. varighed, pludselig voldsomt grædende, konstant urolig/pylret over de efterfølgende 2 mdr. Dog nattesøvnen ok ca. 10/11 timer kun afbrudt af amning - også god nattesøvn trods en gang mellemørebetændelse for 14 dage siden.
For små 14 dage siden slog jeg en stor sort streg - sagde stop - forfra tilbage i gamle rytme - efter klokken, da jeg slet ikke kunne/kan læse ham. Små 5 dage gik det bedre - stadig lidt pylret, men langt fra så slemt og ammede 6 gange i døgnet.
Nu er han igen ulykkelig. Da jeg synes han tissede væsentligt mindre (en FYLDT morgenble som han har sovet med de 10/11 timer. Har det nogle gange skidt over at han har den på så længe, men har læst at man ikke skal skifte om natten med mindre barnet har afføring, for ikke at forstyrre for meget. Skal siges at han ikke er gennemblødt og numsen fin - bør jeg skifte ham?????, derudover 2 gode bleer og 3 tissetårer) end ham plejede og blev så i tvivl om han fik nok, da han stadig spec. formiddag pylrede og da han "knækkede" lidt på kurven ved sidste vejning.
Har indtil nu fulgt sin kurve 75 uden at rykke sig en millimeter - sidst havde han så taget 300g på (efter kurven skulle han have taget 500g på. 64 cm og 7200g er han nu). Egen sundhedsplejerske mente det var fint, da hun mente jeg var blevet bedre til at aflede ham, når han pylrede frem for "bare at amme". Er det normalt og ok at han "udligner" sig allerede nu?????
Ja - så har jeg nu prøvet et af dine forslag med en ekstra amning formiddag uden forandring. Hvis jeg ammer ham som de sidste par døgn (22 + 4 + 7:30 + 9 om morgenen kan han sjældent klarer at være vågen mere end 1½ time og ved amningen falder han ikke i søvn bliver næsten mere urolig + 12 + 15:30 + 18:15) ja så gylper han lidt og jeg kan næsten ikke få ham til at spise mere end 6-8 min. ved et bryst - så ligger han og slipper, tar fat, slipper, tar fat - tager jeg ham helt fra for at bøvse græder han, ligger jeg ham til samme bryst igen sammen mønster, slipper, tar fat - ligger jeg ham til det andet bryst, spiser han nogle gange lidt andre gange samme mønster her - og samtidig er jeg urolig for , om han på denne måde får for meget tynd mælk.
Skemad har jeg prøvet nogle aftener lige efter sidste lur fra 17-17:30. Efter et par dages afvisning tog han med kraftig opfordring og siddende på mit skød et par mundfuld risgrød, men han virker på intet tidspunkt i løbet af dagen oplagt til skemad, da han mest er pylret.
Som du nok kan læse ud af mit brev er jeg snot forvirret, alt roder rundt i hovedet.
Hvordan kommer jeg ud af denne onde cirkel?? Kan han godt "tåle" at få mad eks. 4 + 7:30 og så allerede igen senest 9, når han ikke spiser ret længe ad gangen. Hvordan kan jeg skelne mellem om det er maveuro/sult?? Er bange for at han får uro/ondt i maven, hvis jeg ammer ham med 1½ ...
... times interval en enkelt gang i døgnet. (Han spiser generelt max. 10 min ved et bryst - jeg har kun enkelte gange oplevet at han søger kontakt med mig når han er mæt og sender mig et smil.
Jeg drømmer fortsat hver gang vi ammer om dette berømte smil, men jeg kan næsten aldrig mere fange hans opmærksomhed. Far ser han gerne på de par minutter de har sammen hver dag. Hvad gør jeg forkert? Er det bare fordi han kender mig og jeg ikke er spændende mere?? Kan han ikke "holde mig ud" fordi jeg føler mig så elendig som mor og nærmest magtesløs for tiden?
Kan han "Tåle" at jeg sætter rytmen for ham eks. vækker ham efter 1 times søvn formiddag (da han pludselig nogle dage sover mere, men så ikke vil tage mere end 45 min. over middag). Jeg når aldrig at få dagen til at hænge sammen mere - der skal handles (gerne så han jo ikke er sulten midt i supermarkedet), storebror skál hentes kl.15 (tidl. sov han ca. 8:30/9 - max. 9:30/10 og igen ca. 11:30/12 - 14:30/15 - så passede vores dag herhjemme lidt sammen - ingen blev overtrætte, der var tid til at handle, tid til Alex, tid til at lave mad osv.
De sidste dage sover han pludselig 2 timer formiddag - 45 min. middag - ½ time eftermiddag - med en masse gråd og uro til følge. Idag vuggede og vuggede jeg til middag og han "gav" sig efter ½ time og sov ca. ½ time mere - så han igen vågnede kl.15. Han bliver som det er lige nu oftest pylret efter 1 times vågenhed - forsøger og ligge ham så han kan koble af uden held - i stedet er han indenfor den sidste uge begyndt at "skrige" som lyd meget højt og mange gange hele dagen igennem. Det lyder ubehageligt - og aner faktisk ikke om det er stemmen han tester eller en ny måde at fortælle, at det her vil jeg ikke. Ofte går det over i "brok" hvis han ikke vil ligge længere.
Tydelige træthedstegn ser jeg sjældent ved ham.
Jeg synes, jeg "knokler" dagen igennem med at få tingene til at hænge sammen, gøre Casper glad, alt er en fiasko lige nu - ikke meget vækker smil hos ham, og ikke at forglemme Alex, der nu når vi kommer hjem fra dagplejen, render efter mig hele tiden, nægter at lege ret meget selv, forlanger at få sin sut så snart vi kommer ind ad døren, samt forlanger at se tv konstant og hele tiden - Har nætterne været hårde med mange opvågninger, ja så har jeg som dødtræt mor ikke meget krudt til at holde ud at høre på den sure/gale gråd og så bliver der alt for let givet efter.
Spørg nu ikke hvem der kan hjælpe for der er ingen. Jeg er nødt til at finde en måde at få hverdagen til at hænge sammen igen for os alle - men jeg vil jo helst gøre det så skånsomt for Casper som muligt - og jeg ved reelt ikke, hvad der er det bedste at gøre.
Svigerfamilien siger at man ikke må og kan putte spædbørn i rytmer og kasser, og at de hele tiden laver om på alt. Det ved jeg alt for godt fra Alex tid - han fik først en stabil rytme ved 8/9 mdr. men som tingene er lige nu og jeg forsøger at lade Casper "bestemme" så meget som muligt/så meget jeg nu forstår - ja så hænger livet bare ikke sammen for mig.
Er det bare død egoistisk af mig og ønske, håbe og mene han må kunne vende tilbage til den gamle glade dreng med stabil rytme, der også hang sammen med familien? Jeg synes, jeg græder alt for mange tårer over at det hele bare mislykkes igen og igen og igen - men jeg er virkelig så ked af, at jeg ikke kan gøre det bedre for mine drenge, så de får en lykkelig start på livet begge to.
Jeg skammer mig over, at jeg ikke kan give dem det de har brug for, for at blive glade igen og tænker ind imellem at jeg ikke burde have fået børn...... og græder så endnu mere - de er mit et og alt, de drenge. Jeg husker også mig selv på at jeg skal "slippe" dem og accepterer deres grænser. Alex er ikke et putte hos mor barn (med mindre han er småtræt og ser kaj og andrea) og noget tyder på at Casper heller ikke er det.
Er han - hvad jeg tror/kalder overtræt/overstimuleret og græder voldsomt, hvilket sker mindst en gang dagligt i denne periode, kan jeg efter 10 min. få han til ro i mine arme - men han ligger sig ikke bare til at sove med mig, når han er træt, hvis han får det tilbudt (i hvert fald kun sket en gang inden for den sidste måned).
Som du måske kan læse savner jeg at føle den helt tætte kontakt og bebrejder oftest mig selv at Casper ikke kan finde ro hos mig - "det er jo nok fordi du selv er så fandens urolig/stresset/ked af det/træt!"
Kære Helen
Håber du kan finde hoved og hale i dette kaos. Kan du hjælpe mig på rette vej igen??
Kærligst - Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.