Svar: Kost og falde i søvn selv 5 mdr
Kære Asanda
Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med familiemad. Du må naturligvis gerne lave mad til din dreng og bruge den mad I andre spiser, så I på den måde får det samme. Han skal dog være 6 mdr. inden du kan begynde at servere kogt kød og fisk og han bør også være 6 mdr gammel inden du begynder at give ham mad med gluten.
Efter 6 mdr´s alderen kan du så tilgengæld give ham meget mere af den mad I andre spiser, kød og fisk skal bare koges eller laves i ovn. Han kan på dette tidspunkt få øllebrød, havregrød og lignende. Hans indtag af gluten stiger langsomt i takt med at han bliver ældre.
Børn på 6 mdr vil ofte rigtig gerne have mere familiemad og altså mad som smager af lidt. Der er derfor ikke noget i vejen for at du krydrer maden med lidt almindeligt tørret krydderi, f.eks. lidt timian eller oregano. Og du må også meget gerne begynde med grøntsager som smager af noget. Det kan være lidt forskellige kålsorter, porrer eller rodfrugter.
Så længe han er under 6 mdr. er det altså fortsat vigtigt at give ham de lidt mildere grød ...
... og grøntsagstyper, men i takt med at han bliver ældre, kan han få mere og mere familiemad.
Med hensyn til sovevaner, så er det rigtigt at nogle børn får til vane at sove i arm. Så længe han er let at flytte og ikke vågner ved dette, så synes jeg ikke det er noget større problem og om du ligefrem skal ødelægge noget, som ellers fungerer hos jer....tja....det kunne jo være at det gik helt af sig selv, når han skulle passes. Ofte finder børn meget hurtigt ud af at det foregår anderledes hos dagplejeren end hjemme og det behøver ikke være noget problem.
Hvis du forsøger at lægge ham fra dig en gang imellem, hvor han fortsat er lidt vågen, lige slår øjnene op og registrerer at han bliver lagt i sengen eller i barnvognen, så er det okay. Men ellers synes jeg du skal gøre, som det fungerer bedst hos jer, det er vigtigt at I begge har det godt og at der er rimeligt ro på.
Måske kan han få barnevognen med i dagpleje det første stykke tid, så kender han jo vognen og vil måske derfor være nemmere for dagplejeren at putte:o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








