Brev:
Sent ammestop 15 måneder
Kære Helen
På det tidspunkt, hvor amningen naturligt var ved at stoppe herhjemme, blev Emil meget syg i en lang periode, hvor det eneste næring, han ville tage til sig pludselig stort set blev ammemælk. Der var han 8 måneder og det gjorde, at amningen pludselig blev meget central.
Så prøvede vi igen at stoppe, da han var 11 måneder, men samtidig med det begyndte han at stå helt ulidelig tidligt op - ofte før 05, og det var samtidig med, at jeg begyndte på arbejde igen. Der fandt vi så ud af, at det at han kom ind i sengen til mig og fik en tår mælk kunne få ham til at sove videre til cirka 06.30 hvilket var noget mere humant for os!
Men det betyder jo så, at jeg stadig ammer ham. Det er blevet sådan en vane at han får en puttetår at falde i søvn på og en at vågne (sove videre på) om morgenen. Han er dog nu begyndt at vågne klokken 06, og det kan vi bedre leve med!
Men der er ikke nogen tvivl om, at Emil jo nyder amningen meget i form af et tryghedsritual, når han er træt, syg og/eller ked af det, og jeg har jo rent følelsesmæssigt heller ikke rigtig noget imod det, da det jo giver mig en mulighed for at komme fysisk tæt på ham og nusse og putte lidt med ham - hvilket der jo ellers ikke altid er de store muligheder for med en krudtugle som ham ...
... :-)
Han har jo også altid sovet i egen seng og sådan.
Men... principielt burde vi jo stoppe. Også fordi det giver ham en slags ekstra afhængighed af mig, som jeg også oplever er med til at hægte far lidt af en gang imellem. Desuden bliver han super ammefikseret, når han er sløj. Hvilket både kan være praktisk, fordi jeg altid kan trøste ham og jeg ved, han altid får væske - men det er jo også med til at fastholde ham i at man kan få bryst frem for rigtig mad og drikke. Og han bliver helt ulykkelig, hvis jeg ikke er der, når han er syg.
Nå, men som du nok kan høre, så er jo jo ikke desperat for at slippe amningen rent følelsesmæssigt, men føler med min fornuft, at jeg jo sådan set bør. Det ER jo på tide! For både hans og min skyld.
Men hvad og hvordan gør jeg det bedst? Han er jo stor nu, forstår rigtig meget og er jo meget opmærksom på sit privilegie. Jeg ved, han kommer til at blive ked af det, og det gør jeg jo egentlig også - bliver ked af at skulle tage det fra ham.
Er han stor nok til, at man simpelthen kan fortælle ham det? Sige, at "nu er det slut", "der er ikke mere" f.eks? Ligesom når hans kop er tom for mælk?!
Eller skal jeg tage væk? Hvad synes du er bedst og i særdeleshed blidest mod ham?
Tak for dine altid gode svar!
Emils mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.