Svar: Mad på glas fra Tyskland
Kære Eline
Ja jeg kan sagtens se det underlige:o)
Grøntsager har et naturligt indhold af nitrat og visse grøntsager som spinat, fennikel, rødbede og selleri har altid et meget højt indhold af nitrat og anbefales først efter 6 mdr´s alderen. Nitrat er ikke i sig selv sundhedsfarligt, men det kan omdannes til nitrit, som kan være farligt. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin og gøre at ilt ikke kan føres rundt i kroppen. (Altså ikke nyrerne)
Man ved at det især er i de første 3 mdr. at børn er særligt følsomme overfor nitrat/nitrit. Sundhedsstyrelsen anbefaler som en ekstra sikkerhed at man venter til efter 6 mdr´s alderen med at give spinat, rødbede, fennikel og selleri.
Efter 6 mdr´s alderen (6-12 mdr) bør nitratrige grøntsager kun udgøre 1/10 af retten/mosen eller serveres med 14 dages mellemrum, hvis det udgør en større del.
Nu ved jeg jo ikke hvor meget ...
... spinaten har fyldt i den grøntsagsmos du har købt, men det er helt sikkert ikke noget din dreng har taget skade af.
Jeg giver dig fuldstændig ret i, at tyske børn jo ikke er anderledes end de danske og hvorvidt det så er fordi vi i Danmark "går med livrem og seler" skal jeg ikke kunne sige, men det lyder jo fornuftigt nok at følge retningslinierne. Børn kan jo sagtens leve godt uden at få lige netop disse 4 typer grøntsag i større mængde.
Der er meget stor forskel fra land til land. Der er også forskel selvom man køber industrielle produkter fra samme firma. Det er således almindelig kendt at en risgrød i Tyskland, Frankrig eller Spanien kan være vidt forskellig fra en risgrød i Danmark - selv om producenten kan være den samme.
Forvirrende ja, men det er så endnu en finurlighed, som man oplever når man har børn og lever i en tid hvor rejser rundt omkring i verden er mulig:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







