Brev:
Raserianfald hos 3-årig
Hej
Jeg har to dejlige børn, en dreng på 3 og en pige på knap 1 år. Mit spørgsmål drejer sig om min søn, som får nogle meget voldsomme raserianfald.
Han er ellers en glad og aktiv dreng, både hjemme og i børnehaven. Han er glad for sin lillesøster, og hun er glad for ham. Det første lange stykke tid oplevede vi ingen jalousi - Han ville dog gerne selv være baby og ligge i hendes lift og lod som om han tabte sin sut og lign. - det gik vi med på, lod ham være baby alt hvad han ville, og så gik det over,- men da hun var omkring 9 måneder og begyndte at sige ord og kravle var det som om det gik op for ham, at her var en konkurrent - ikke bare en sød dukke.
Han har haft en periode, hvor han har skubbet til hendes hænder, hver gang hun fik rejst sig op ad et møbel, taget hendes legetøj og råbt ad hende. Hun bliver meget meget ked af det, når det sker. En del af problemet har selvfølgelig også været, at hun hurtigt får ødelagt en togbane eller væltet legoklodserne, fordi hun jo gerne vil være med. Nu kan hun selv gå, og det er som om han har opdaget, at de også kan lege sammen.
Vi har gjort meget ud af at fortælle ham, at han må kalde på os, hvis hun "driller" - at han ikke skal hverken råbe, slå eller noget andet. Og at han ikke skal tage det legetøj hun leger med, hvis hun havde det først.
I forholdet til os kan han blive virkelig rasende/agressiv. Vi er nok lidt i retning af det, Margrethe Brun Hansen beskriver som service-forældre - et mønster, jeg tænker meget over at få brudt. Henter ting til ham, rydder op efter ham osv - ofte for at undgå en kæmpe konflikt. Til gengæld er vi meget konsekvente - hvis vi siger vi vil gøre sådan og sådan, gør vi det også.
Raserianfaldene opstår typisk, når han er lidt træt og får nej til noget han gerne vil - f.eks. slik. Eller når han får besked på at gøre noget han ikke vil - f.eks. sætte sig til bords og spise aftensmad sammen med os andre. Typisk sker der det, at vi siger til lidt inden vi skal spise, så han får mulighed for at lege færdig. Så siger vi at nu er det nu, og han nægter. Vi siger, at det er ærgerligt han ikke har lyst lige nu, men sådan er det altså. ...
...
Hvis vi vil bære ham op på stolen, begynder han at sparke og slå - en reaktion, han ofte kommer med, og som jeg synes er meget svær at tackle. Vi siger stille og roligt til ham, at han gerne må være sur, men at han ikke må slå eller sparke. Han bliver ved - og vi er enten nødt til at holde ham fast eller gå fra ham - og han begynder så i stedet at råbe, at vi er dumme, hvilket vi altid reagerer på med at sige, at "nej, det er vi ikke, men du er vist meget vred på os lige nu".
Forleden havde vi en episode, hvor han tændte helt af og ville vælte sin lillesøsters højstol (han var vred på mig fordi jeg havde sagt at han ikke måtte tage hendes legetøj) mens hun sad i den, og han sparkede ud efter mig og var helt vild. Det er altså ofte småting, der starter de helt store kampe.
Noget andet er, at det også kan gå ud over hans legekammerater. Vi har ofte en god legekammerat (nabo) på besøg om eftermiddagen, og midt i en god leg kan han pludselig sige til kammeraten "du er dum" (måske for at afprøve hvad reaktionen er?), hvorefter kammeraten selvfølgelig bliver ked af det. Det kan også være, at han stiller sig op og spærrer døren når kammeraten skal hjem, fordi han ikke vil have at han går. Når jeg så (efter at have bedt ham flytte sig) fjerner ham, begynder han at skrige og græde og sparke og slå, og vi får en kæmpe konflikt, mens kammeraten forskrækket ser til.
Jeg prøver altid at udvise forståelse for hans følelser i disse situationer, mens jeg synes det er svært, og jeg synes det er svært at trænge igennem til ham, når han har hidset sig op og jeg synes det er synd hvis andre børn pludselig ikke vil lege med ham fordi han pludselig bliver så rasende.
Det skal også siges, at hans far arbejder meget. Jeg er alene med børnene om morgenen og afleverer dem tidligt i institution, og jeg henter dem og har dem alene nogle timer inden min mand kommer hjem. Jeg tror han savner at se sin far mere, men der er ikke pt. mulighed for at ændre på hans arbejdstider.
Det blev langt, men jeg håber du kan give mig lidt råd til, hvordan vi tackler raserianfaldene med spark og slag - og måske endda undgår dem!!
På forhånd tak!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!