Brev:

Raserianfald hos 3-årig

Hej

Jeg har to dejlige børn, en dreng på 3 og en pige på knap 1 år. Mit spørgsmål drejer sig om min søn, som får nogle meget voldsomme raserianfald.

Han er ellers en glad og aktiv dreng, både hjemme og i børnehaven. Han er glad for sin lillesøster, og hun er glad for ham. Det første lange stykke tid oplevede vi ingen jalousi - Han ville dog gerne selv være baby og ligge i hendes lift og lod som om han tabte sin sut og lign. - det gik vi med på, lod ham være baby alt hvad han ville, og så gik det over,- men da hun var omkring 9 måneder og begyndte at sige ord og kravle var det som om det gik op for ham, at her var en konkurrent - ikke bare en sød dukke.

Han har haft en periode, hvor han har skubbet til hendes hænder, hver gang hun fik rejst sig op ad et møbel, taget hendes legetøj og råbt ad hende. Hun bliver meget meget ked af det, når det sker. En del af problemet har selvfølgelig også været, at hun hurtigt får ødelagt en togbane eller væltet legoklodserne, fordi hun jo gerne vil være med. Nu kan hun selv gå, og det er som om han har opdaget, at de også kan lege sammen.

Vi har gjort meget ud af at fortælle ham, at han må kalde på os, hvis hun "driller" - at han ikke skal hverken råbe, slå eller noget andet. Og at han ikke skal tage det legetøj hun leger med, hvis hun havde det først.

I forholdet til os kan han blive virkelig rasende/agressiv. Vi er nok lidt i retning af det, Margrethe Brun Hansen beskriver som service-forældre - et mønster, jeg tænker meget over at få brudt. Henter ting til ham, rydder op efter ham osv - ofte for at undgå en kæmpe konflikt. Til gengæld er vi meget konsekvente - hvis vi siger vi vil gøre sådan og sådan, gør vi det også.

Raserianfaldene opstår typisk, når han er lidt træt og får nej til noget han gerne vil - f.eks. slik. Eller når han får besked på at gøre noget han ikke vil - f.eks. sætte sig til bords og spise aftensmad sammen med os andre. Typisk sker der det, at vi siger til lidt inden vi skal spise, så han får mulighed for at lege færdig. Så siger vi at nu er det nu, og han nægter. Vi siger, at det er ærgerligt han ikke har lyst lige nu, men sådan er det altså. ...

...

Hvis vi vil bære ham op på stolen, begynder han at sparke og slå - en reaktion, han ofte kommer med, og som jeg synes er meget svær at tackle. Vi siger stille og roligt til ham, at han gerne må være sur, men at han ikke må slå eller sparke. Han bliver ved - og vi er enten nødt til at holde ham fast eller gå fra ham - og han begynder så i stedet at råbe, at vi er dumme, hvilket vi altid reagerer på med at sige, at "nej, det er vi ikke, men du er vist meget vred på os lige nu".

Forleden havde vi en episode, hvor han tændte helt af og ville vælte sin lillesøsters højstol (han var vred på mig fordi jeg havde sagt at han ikke måtte tage hendes legetøj) mens hun sad i den, og han sparkede ud efter mig og var helt vild. Det er altså ofte småting, der starter de helt store kampe.

Noget andet er, at det også kan gå ud over hans legekammerater. Vi har ofte en god legekammerat (nabo) på besøg om eftermiddagen, og midt i en god leg kan han pludselig sige til kammeraten "du er dum" (måske for at afprøve hvad reaktionen er?), hvorefter kammeraten selvfølgelig bliver ked af det. Det kan også være, at han stiller sig op og spærrer døren når kammeraten skal hjem, fordi han ikke vil have at han går. Når jeg så (efter at have bedt ham flytte sig) fjerner ham, begynder han at skrige og græde og sparke og slå, og vi får en kæmpe konflikt, mens kammeraten forskrækket ser til.

Jeg prøver altid at udvise forståelse for hans følelser i disse situationer, mens jeg synes det er svært, og jeg synes det er svært at trænge igennem til ham, når han har hidset sig op og jeg synes det er synd hvis andre børn pludselig ikke vil lege med ham fordi han pludselig bliver så rasende.

Det skal også siges, at hans far arbejder meget. Jeg er alene med børnene om morgenen og afleverer dem tidligt i institution, og jeg henter dem og har dem alene nogle timer inden min mand kommer hjem. Jeg tror han savner at se sin far mere, men der er ikke pt. mulighed for at ændre på hans arbejdstider.

Det blev langt, men jeg håber du kan give mig lidt råd til, hvordan vi tackler raserianfaldene med spark og slag - og måske endda undgår dem!!

På forhånd tak!

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar

10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar

9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Trodsalderen - 3 år, 6 mdr.

Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar

5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Tv om eftermiddagen

Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...

Læs hele brevet og Helens svar

27. august 2025 | Renlighed | 3 år, 5 mdr.

Hr. Pølle i potten :)

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående pottetræning og afføring....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: