Svar: Spisemanér

---

Kære førstegangsforældre uden sundhedsplejerske

Måden vi opdrager på go de krav og grænser vi stiller til vores børn, er nok lige så forskelligt, som vi er som forældre.

For mig handler opdragelse bl.a. om at lære børnene hvordan man opfører sig, så andre også synes det er rart at være sammen med dem.

Når det handler om at spise, så er det for mig vigtigt at børn sidder på stolen ved bordet, når de spiser. Ikke at de skal sidde bænket i flere timer 'underholdt' af voksensnak, men det handler mere om at vi sidder ved bordet og spiser sammen. Vi render ikke rundt, men sidder på en stol.

Hos os er der også regler om at man skal vaske hænder, tørres om munden osv. Det er ikke noget at gøre et stort nummer ud af, det er bare sådan det er.

Sådanne regler kan man godt begynde at indføre med et barn på et år. Og I skal naturligvis ikke bare frit acceptere en handling som for jer er grænseoverskridende. I skal naturligvis vurdere, når jeres datter spiser, hvorfor hun grisser. Altså er det en måde at undersøge maden på, er det fordi hun endnu ikke helt mestrer det at spise selv (børn skal som regel være omkring 16 mdr. før de f.eks. kan spise med ske), eller er det fordi hun reelt ikke er mere sulten.

Hvis hun sidder og leger med maden og grisser fordi hun ikke er sulten nok til at spise, så synes jeg godt at I må sige stop. Så er hun færdig, får tørret hænderne og munden og så kommer hun ned og kan lege med sit legetøj.

Hvis det handler om at hun endnu ikke mestrer at spise, så må I se om I ikke en gang imellem kan få lov at hjælpe hende. Så er I også sikre på at hun får nok mad. Det må I iøvrigt vurdere udfra hendes trivsel, - tager hun på, sover hun godt til middag, virker hun generelt glad og tilfreds.

Det er en svær balance at finde, ...

---

---

... for på den ene side skal hun have lov til at undersøge verden omkring sig. Der er jo en grund til at I kender smagen af visklæder, jord og rustent søm. Det er fordi I har undersøgt det som børn. Men alt med måde.

Det er korrekt at det er vigtigt at lade børn undersøge verden omkring sig og derunder også maden. Men I skal også sætte grænser og det med at få lov at undersøg og så lære at spise pænt - her taler man om børn som er betydeligt ældre 2-3 år.

Med hensyn til at sige Nej!, så er det jo nok noget i kommer til at gøre flere gange i tiden fremover. Jeres datter har i kraft af sin alder en stor udforskningstrang og hun lyder som en sundt udviklet pige:o)

Små børn er meget handlingsprægede, hvilket betyder at de ofte handler før de tænker. For børn på jeres datters alder er det derfor en rigtig god idé, at lade ord og handling følges ad. Når hun f.eks. piller ved fjernsynet og I ikke vil have det, så er det derfor en god idé at en af jer rejser sig og siger 'Nej!' samtidig med at I flytter hende. Og det skal I gøre rigtig mange gange fra nu af og tiden frem.

---

---

Hendes udforskningstrang og hjernemæssige udvikling gør gentagelser nødvendige og lysten til at prøve vil næsten altid vinde over det lillebitte nej, som lyder inde i hende.

Hvis I lader ord og handling følges ad, så vil I hjælpe hende med at huske det og derved vil hun hurtigere kunne reagere på at I kun siger "nej".

Når hun så begynder at forstå, hvad Nej betyder, så vil hun opleve situationer, hvor ting ikke går som hun gerne vil. Det medfører frustration og hun bliver ked af det. Hjælp hende ved at sætte ord på hendes frustrationer 'du bliver så ked af det lige nu' eller 'du bliver bare så vred'.

Håber ovenstående hjælper jeg lidt videre.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---