Svar: Rejse med eller uden baby?
Hej med dig
Det bedste at gøre i en situation som din er at sætte sig ned og nedskrive fordele og ulemper og så herudfra prøve at se hvad der taler mest for og mest imod. Det kan hjælpe dig til at tage den rigtige beslutning.
Du nævner amning som en faktor.Lige netop i forbindelse med amning tænker jeg at der jo sker rigtig meget i løbet af de næste måneder. Faktisk siger mange børn fra omkring 10 mdr´s alderen og hvis de fortsætter med at amme efter 1 års alderen, så vil det ofte være mor, som skal tage beslutingen og sige fra.
Da jeres søn vil være 13 mdr til den tid, hvor rejsen ligger, vil det således være meget naturligt at stoppe amning. Hvis I vælger at han skal blive hjemme, så vil han i de tre uger nå at få nye rutiner og nye vaner og jeg synes faktisk at det vil være synd for ham, så at begynde at introducere amning igen. Din mælkeproduktion vil også svinde betydeligt og sandsynligvis stoppe, hvis du ikke ammer eller malker ud imens du er af sted. At stoppe amning på dette tidspunkt, synes jeg er en fin alder - ville du gerne amme i flere år?
Hvis du vælger at tage af sted uden din dreng, så vil han naturligvis savne dig og der kan være perioder, hvor han vil være ked af det, netop fordi du har forladt ham. Han vil endnu være så lille at han ikke kan forholde sig til tid og derfor vil han ikke være i stand til at forstå en forklaring om at du kommer på søndag eller at du kommer når han har sovet x antal dage.
Ofte hjælper det at lave en lille billedbog med billeder af dig, ham og far, hunden, huset, barnevognen, ting I laver sammen osv. Altså billeder af dagligdagen. Den kan han kigge lidt i og så kan han måske bedre forstå at du stadig væk er der et eller andet sted, selvom han ikke kan se dig.
Når man forlader børn i den alder, så vil de nogle gange være meget reserverede, når man mødes igen. Det er ikke fordi han ikke elsker dig og har savnet dig, men kan han godt virke afvisende overfor dig. Det skal man som forældre kunne klare. Det er jo som du selv skriver "et svigt", og han kan reagere med afvisning. Du ved dog hvorfor.
Da det drejer sig om 3 uger, så tænker ...
... jeg at det ikke vil sætte sig spor i ham på længere sigt. Det er forholdsvis kort tid og far er jo ligesågod som primær omsorgsperson som mor. Det eneste far ikke kan er at amme, men så kan han noget andet:o)
Hvis I vælger at tage af sted sammen for at få den oplevelse sammen, så skal I naturligvis også medtænke hvormeget du har af studie og hvor meget tid I reelt har sammen. For at skulle sidde på et hotelværelse med far i timer hver dag, er nok ikke lykken for en lille purk, som måske netop har lært at gå. Hvis I tager af sted, så skal der således være noget at lave, noget at se på, noget at tage sig til.
Med hensyn til mad og drikke, så vil jeres dreng kunne spise mad som I andre på det tidspunkt, vandet skal købes på flaske og frugt bør skrælles, men det er jo samme regler for jer.
I forhold til jeres dreng alder og rejser, så vil han godt kunne klare flyveturen, selvom det nok vil kræve en del underholdning undervejs. Der vil også være meget nyt og spændende for ham, men I skal ikke forvente at han vil kunne huske særligt meget. Tilgengæld vil det jo være en spændende fælles oplevelse for jer alle sammen og når man rejser med børn, så kommer man ofte i kontakt med befolkningen på en anden måde.
Med hensyn til vaccinationer så afhænger disse af, hvor præcist I skal hen i Afrika. Jeres læge vil kunne rådgive jer omkring vaccinationer. Nogle vaccinationer har jeres dreng jo allerede f.eks. difteri og stivkrampe. Så kan man måske overveje Hepatitis vaccination og Malaria. Nogle gange vil man anbefale det og andre gange ikke. Det er meget forskelligt og både afhængigt af rejsen (under hvilke forhold bor man) og jeres drengs alder.
Jeg synes umiddelbart at det ville være synd at opgive rejsen, uanset om du vælger at lade din dreng blive hjemme eller at I alle tager af sted, så vil det være okay. Beslutningen afhænger derfor af, hvad du har det bedst med i den givne situation og derfor må du sammen med far lave en plus og minus liste.
Jeg glæder mig til at høre hvad du ender med at beslutte dig for og ønsker rigtig meget held og lykke. I øvrigt dejligt at høre at det går bedre med søvnen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






