Svar: Separationsfase

---

Kære Bandittens mor

Ja det er simpelthen så hårdt nogle gange og det er også okay at have lidt ondt af sig selv:o)

Mange mødre oplever det du beskriver. Man gir og gir og barnet er bare rasmus-modsat hele tiden, voldsomt temperament, piver, pjevser, hænger om benene, man kan ikke gå nogen steder, lave noget og selvom man synes man er der for dem hele tiden, så er det fortsat pjevseri - åh hvor er det dog anstrengende!

Og hvor er de også dejlige! Hvor er det fantastisk at sådan et lille barn har så meget vilje og udforskningstrang. Hvor er det dejligt at han er så tryg ved dig, at han tør vise nye sider og egen vilje. Hvor er det dejligt at han vælger mor, du er det bedste han har, han elsker dig overalt på jorden. Han er så bange for at du pludselig er væk.

Og hvor er det egentlig svært for ham. Han forstår så meget og vil gerne sige så meget, men han kan ikke. Han har ikke ordforråd, han kan kun pjevse og pive eller blive gal - også når han egentlig bare ville sig: "Jeg trænger sådan til at sidde lidt hos dig mor, mærke at du er der for mig, bare krybe helt ind i dine arme" og det eneste han kan gøre er at pjevse.

Det er en rigtig svær periode og det kræver stor tålmodighed, kærlighed og omsorg. Derfor er det helt okay at give ekstra opmærksomhed til den lille trold:o)

Men jeres dreng er også rigtig kvik, så han lærer også hurtigt at når han gør sådan og sådan, så får jeg denne reaktion. Derfor er det meget vigtigt at I ikke bare servicerer, men samtidig også sætter grænser. Det er især i denne alder at det at falde i søvn kan blive rigtig ...

---

---

... svært, det ses også ofte at amningen om natten trappes voldsomt op, eller at sutten pr refleks puttes i munden 10 gange hver nat. Det er derfor meget vigtigt at I ikke i jeres omsorg for jeres lille dreng, glemmer at det stadig er jer forældre som sætter rammerne for, hvad der er passende.

Måske kan far være lige så god som mor, når man skal puttes, eller når man efter flere forsøg hvor mor kommer igen, så sender far ind. Måske skal far være den der tager nattetjansen. Far kan jo af gode grunde f.eks. ikke amme og forbindes ikke med det, hvis det er problemet.

Nogle gange går det rigtig godt, når mor ikke er der, men lige så snart mor viser sig, så er det kun mor der duer. For at give alle lidt muligheder, så kan det derfor være en fordel at mor en gang imellem tager sig den frihed at gå ud at handle eller noget andet. Imens er far og søn så sammen og kan nyde hinanden. Det giver lidt frirum, som I alle kan have brug for.

---

---

De fleste børn kan først gå ned til 1 lur dagligt når de er mellem 1 og 1½ år. Med hensyn til hvor længe separationsfasen varer, så er det jo meget flydende overgange og man kan ikke præcist sige noget om dette. Som regel fremtræder den især i 7-10 mdr´s alderen.

Og til sidst skal I være opmærksomme på at børn i denne alder ofte også øver sig motorisk. Det gør de også om natten. Derfor skal I vurdere, når jeres dreng vågner og græder om natten, om det handler om at han "bare" har behov for hjælpe til at blive lagt i en rar stilling, eller om han kalder på grund af tryghed og separationsfase.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---