Brev:
Pludselig søvnproblemer
Hej Helen
Nu har jeg brug for dig igen! Du har givet mig et par råd om Sebastians kost og det fungere bare nu. Han spiser min hjemmelavet grøntsagsmos, måske ikke med glæde, men der ryger da ca. 100 ml. ned hver dag til frokost, så jeg er godt tilfreds.
Men nu har jeg et problem som, synes jeg, er meget værre. Og det er med at få ham til at falde i søvn. Han er jo 6 1/2 måned nu og der har aldrig været problemer med at få ham til at falde i søvn. I starten troede jeg da også bare det var varmen. Men nu har der altså været flere dage med mere normal temperatur og det har desværre ikke ændret noget.
Vi har de samme rutiner med at blive vasket, få nattøj på og hygge med far før sengetid ca. 19.30, og kigge i billedbog med mor (den samme hver aften, som han nu er begyndt at genkende og grine og baske vildt med arme og ben, så snart han ser forsiden :-) ) og så amning. Så har jeg altid bare lagt ham i hans seng, som står i vores soveværelse, sunget en godnatsang, et kys og så gået ud af værelset. Jeg har som regel kun gået tilbage, hvis han har tabt sutten, og så har han puttet sig. Nogengange med det samme, andre gange har han "snakket" og pludret et stykke tid først.
Men de sidste par uger, hvor jeg har puttet ham, ser han træt ud som han plejer. Putter med sin stofble, men jeg synger, men når jeg går ud ligger han pludselig med store øjne og efter kort tid begynder "showet".
Han bliver ked af det, jeg går ind, putter igen, siger godnat og går ud igen. Det kan jeg gøre mange gange, men til sidst græder han så meget, at jeg ikke kan få mig selv til at gå ud igen. Han bliver mere og mere træt og græder mere og mere hjerteskærende, hvor det i starten er tydelig at høre, at det mere er en "jeg vil gerne underholdes"- og "i skal sidde hos mig"-gråd. Til sidst kammer han helt over, laver "flitsbue" i sengen og roder rundt.
Når det bliver for voldsomt, tager jeg ham op og får ham til at ...
... falde til ro. Men så snart jeg ligger ham ned igen starter det forfra igen. Til sidst græder han bare så meget, ligemeget om jeg nusser, synger eller bare er der. Jeg kan bare sidde og se på, at han bogstavelig talt græder sig i søvn. Det gør ondt helt ind i maven!
Men jeg kan ikke få ham til at falde ned. I princippet græder han ligeså meget, når jeg går ud af rummet, som når jeg sidder ved siden af ham. Men det må da være bedre at græde sig i søvn med mor ved siden af, eller hvad? Jeg kan bare ikke lade ham ligge alene, når han er så ked.
Men hvad i alverden skal jeg gøre? Hvorfor skal det til at være sådan en kamp allerede nu? Han er jo kun godt et halvt år.
Far har også prøvet at være inde og nusse, synge, være. Det gør ingen forskel. Bliver han forvirret over, at vi begge går ind til ham eller er det bedre, at det kun er en af os?
Her til aften er han endelig faldet total udmattet i søvn kl.21.15, efter mere end halvanden times forsøg. Og han ligger stadig og hikster 5- 10 min. efter han er faldet i søvn. Hvor er det bare synd! :-(
Om dagen sover han ca. halvanden til to timers lur om formiddagen og ca. det samme om eftermiddagen i sin barnevogn. Der er der ikke de store problemer. Måske lidt rokken, men ellers ikke noget slemt. Men hvor føler jeg mig hjælpeløs, når jeg slet ikke kan trøste ham, og han græder sig i søvn. Mine ideer med ikke at bruge timer i soveværelset på at få mit barn til at sove virkede åbenbart kun i et halvt år.
Hvordan kommer jeg tilbage til det, så det heller ikke ender med at han tror at jeg altid skal sidde hos ham til han falder i søvn, gråd eller ej?
Puha, sikke en smøre, men jeg håber virkelig du kan hjælpe. Igen! :-)
Hov, lige et hurtigt tillægsspørgsmål: Må han få yoghurt naturel med frugtmos til mellemmåltid om eftermiddagen? Eller hvad har du af gode ideer til mellemmåltider?
Tusind tak for hjælpen, igen.
Masser af hilsner fra
Sebastians mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!