Annonce

Annonce

Svar: Mad til 8½ mdr dreng


12. juli 2006

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Bandittens mor

Først tak for dine rosende ord. Jeg er kun glad for at hjælpe:o)

Det lyder helt rigtigt at din dreng nu gerne vil have mad som han selv kan spise, og det behøver ikke være rugbrød eller andet som er svært at finde. Du kan f.eks. selv bage nogle boller. Havregrynsboller kunne måske være et meget godt supplement til hans øvrige mad.

Men derudover ser hans tilbud af mad meget fornuftigt ud, både i forhold til variation og i forhold til dagens forløb. Det er rigtigt at han er småtspisende, men det er okay. Han har lige været syg og mave fungerer tilsyneladende ikke helt endnu, så det vigtigste er at fokusere på at han spiser og at han bibeholder sin interesse for at spise.

Men ellers vil jeg prøve at tage dine spørgsmål et af gangen. Med hensyn til mad og mælk, så er tilbuddet rigtigt. 4 måltider mad og 3 flasker lyder okay. Og du har fuldstændig ret i at han jo selv er nødt til at bestemme indtaget, du kan servere, prøve at gøre det indbydende, men du kan ikke og du skal ikke proppe maden i ham - det kommer der intet godt ud af. Mælkeindtag på 500ml er okay. Du kunne evt forsøge med lidt tykmælk eller A38, men det kan sagtens vente til I kommer til Danmark.

Din dreng må meget gerne få smøreost og også gerne ost i stænger. Han får også lidt kalk via ost, så det er helt fint. Du kan godt købe nogle af de "færdige børneoste", men det er ligeså fint at skære en skæreost i stænger og give ham det. Ost bør være med en vis fedtprocent.

Din dreng må gerne få mad, som smager af noget. Han skal i princippet tilbydes samme mad som I andre spiser, det skal bare serveres på en måde, som passer til hans alder. Han må gerne få krydderier - måske ikke lige chili eller stærk peber, men lidt karry, oregano, timian osv. altså almindelige krydderier er helt okay. Han må også gerne få lidt pesto. Hele nødder skal han ikke have.

Det betyder at det vil være helt fint at give ham pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf - hvad menuen nu står på. De gammeldags retter er ofte meget gode til børn.

Salt har sammen med bl.a. kalium betydning for væskebalancen i kroppen. Hvis man får for meget salt, så kan det påvirke hjertet og på længere sigt give risiko for forhøjet blodtryk og dermed hjerte-kar-sygdomme.

Jeres dreng må gerne få frugt og bær. Det er dejligt med frisk frugt, når det er varmt og sådan noget som f.eks. melon er jo også lidt vandholdigt. Det er naturligvis vigtigt ikke at leve af frugt ...


Annonce

... alene, men der må gerne komme lidt frisk frugt på grøden og han må gerne få f.eks. friske bær - det er en god måde at øve sig i pincetgrebet på.

Et måltid er andet end at spise og fylde maven med mad. Tit er måltidet også det hvor man sidder og snakker sammen og får drøftet lidt af dagens oplevelser. I Danmark bruger vi jo det "at hygge os" og måltidet er en del af det at vi hygger os sammen. Derfor må et måltid godt tage tid.

Det er vigtigt at spise sammen med børn, og det giver større appetit at spise sammen. Når man er alene, så spiser man ikke særlig meget.

Hvis det stresser dig at spise sammen med din dreng, fordi det hver gang ender med at tage timer, så er det dog også tilladt nogle gange at lade ham spise selv. Du kunne jo f.eks. give ham lidt af den mad, som han skal have med ske, for at blive lidt mæt og så når han var færdig med det og du var færdig med din mad, så kunne du give ham en tallerken med mad, som han så selv fik lov til at sidde og spise. Imens kunne du så måske stå ved bordet og lægge vasketøj sammen eller lignende. Så var du der, kunne snakke med ham og holde øje med at han ikke får noget galt i halsen, og så kunne du samtidig få lidt fra hånden. Det kunne måske være en løsning for jer en gang imellem, men spis også sammen og sæt pris på at det tager lidt tid. På sigt er det måske udmærket at din dreng godt kan sidde ved bordet mere end 5 minutter:o)

En morgenflaske i din dreng alder synes jeg ikke ligger før kl. 6.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Indmad og rugbrød kan sagtens vente. Proteiner og brød kan han få på anden måde.

Med hensyn til hans mave så lyder det som om han endnu ikke er kommet sig helt ovenpå sin maveinfektion. Det kunne måske hjælpe hvis du kunne finde noget A38 eller lignende, med acidophilus mælkesyrebakterier, som kan hjælpe med at give lidt ro i den lille mave. Om ikke andet må du prøve med det, når I kommer til Danmark.

Der er naturlig sammenhæng imellem din drengs maveproblemer og hans lyst til mad. Og hans nedsatte appetit påvirker også søvnen - man sover jo bedst på fyldt mave.

Varmen spiller også ind på appetitten, at mor skulle være for kedelig - det tror jeg umiddelbart ikke:o) Er det slet ikke muligt at være ude og finde et skyggefuldt sted, hvor der er lidt luft og noget at kigge på? Hvad gør de lokale? Når poolen ikke duer i øjeblikket, så kunne et babybadekar måske være rart...

Som sagt er jeg glad for at hjælpe og kommer I til Danmark fast nu efter 1 år, så er jeg her jo stadig:o) God sommer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce