Svar: Renlig hjemme - men ikke i børnehaven

---

Kære H.J.

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at der ligger flere ting til grund for jeres frustrationer omkring institutionen og samarbejdet med pædagogerne. En sag har jo altid flere sider og det er derfor meget svært for mig at rådgive jer via email, da jeg ikke kender jer og jeres lille dreng. Men lige omkring renlighed vil jeg gerne knytte mine kommentarer:o)

Du skriver "For ca. 4 måneder siden besluttede vi at han skulle smide bleen (det var lidt sent ift. hvad vi ønskede, men nu blev det sådan)". Det kan godt være en skrivemåde, men jeg bliver i tvivl og derfor er jeg nødt til at stille spørgsmålstegn ved det.

Det er sådan at det at blive renlig er en proces som man modnes til. Det er uhyre vigtigt at det sker i et samarbejde, således at både barnet og forældrene har lyst til at arbejde på renlighed. Ofte er det bedste samarbejde, hvis barnet selv kommer og meddeler at det gerne vil af med bleen, eller har lyst til at prøve at sidde på toilettet.

Som du skriver det, så lyder det som en beslutning som I forældre har taget - I besluttede, I ønskede. Det er flot at han holder sig renlig hjemme, men måske er reaktionen i børnehaven sammenhængende med at han måske endnu ikke er helt parat?

Hvis man forventer for meget af børn, så sker der nogle gange det at de "gør sig mindre" end de egentlig er. Reaktionen i børnehaven kunne lyde som dette. Vær derfor opmærksom på om det er for stort et pres der ligger på jeres søn.

Når det er sagt, så burde pædagogerne i institutionen også være opmærksomme på dette og umiddelbart tænker jeg at man ikke kan forvente at en dreng på 3 år, ...

---

---

... som netop er igang med at øve sig i renlighed, selv vil sige til, når han skal på toilettet. Han er stadig så lille at han bliver opslugt af sin leg og derfor synes jeg ikke man skal spørge "skal du tisse", for så bliver man mødt af et nej". I stedet bør man som voksne tage det valg og sige "kom vi skal lige ud og tisse nu, inden vi går på legepladsen og leger", eller "kom du skal lige ud på toilettet inden vi kører" osv. Der skal ikke stilles spørgsmål, det er en fast rutine.

Hvad ligger der i at være bange for sin egen afføring? Ingen børn synes vel det er rart at blive konfronteret med afføring i bukserne og de fleste vil vel vægre sig ved dette. Især fordi børn jo gerne vil gøre det, de ved gør forældrene glade og her er netop noget, hvor han bliver konfronteret med noget, som han ved I ikke synes om!?

Med hensyn til ble, så har jeg den holdning at det er bedre med en tør ble og en succesoplevelse med dette, fremfor et nederlag og våde bukser. Jeg er derfor ikke imod at give børn ble på, tværtimod. Det er kun hvis børnene direkte giver udtryk for at de ikke vil have den ble på, at man bør støtte dem i den beslutning, men så er samarbejdet også klart.

---

---

Det er synd at I er kommet skævt ind på hinanden i institutionen og jeg synes som sagt at jeg kan fornemme at der ligger flere ting bag. Jeg synes dog I skal bede om at få et møde med lederen og pædagogen fra stuen og her have en samtale omkring jeres dreng og hvordan I alle støtter ham bedst. Vær åbne og ærlige og fortæl at I faktisk overvejer at flytte ham og hvorfor.

Håber mine tanker kan hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

Viden om børn:

---