Svar: Meget urolig nattesøvn 7½ mdr.
Kære Lotte
Jeg kan godt forstå at I er ved at være trætte, men det må jeres lille dreng da også være. Hvordan har han det i løbet af dagen - er han glad og tilfreds, eller virker han træt og ked af det?
Du fortæller at det stortset altid har været et problem, at jeres dreng faktisk aldrig rigtig har sovet og fra han var ganske lille har haft tendens til at bytte om på nat og dag. Omkring dette tænker jeg at I må være blevet vejledt omkring dette tidligere? Og dernæst tænker jeg, at jeres lille dreng jo nu har en erfaring med sig om at skulle vågne og sove afbrudt. Det tager tid at ændre på dette.
Når børn, som jeres søn har svært ved at sove, så er der flere ting I kan overveje.
For det første - får han mad nok? Med den alder han har må han meget gerne få 4 måltider skemad + flaske/bryst ved siden af.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst/Flaske
Formiddag: Grød, mælk af kop
Sove formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mælk eller vand af kop
Sove middagslur, evt. flaske/bryst inden
Eftermiddag: Grød, med lidt frugtmos, vand af kop
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, evt. frugtmos til dessert og mælk eller vand af kop. Stille og roligt mere af jeres mad.
Puttes til natten og evt. mælk af bryst/flaske for at sove
Sen aften: Bryst eller flaske
Det andet I kan overveje er om han har ondt. Børn der har ondt vågner naturligt. Det kan være tandfrembrud eller smerter fra ørerne, det er det hyppigste i forhold til hans alder.
Så skal I overveje om det er utryghed, her kan det f.eks. hjælpe at give ham en juniordyne, som han lettere svøbes i. At føle sig omsluttet er tryghedsgivende.
I kan også overveje om han har det der hedder vanebetinget afbrudt søvn. Det ser man f.eks. hyppigt hos børn, som er vant til at mor eller far kommer sutten i munden på dem, når den ryger ud. Taber de sutten får de derved en vane med at vågne, når sutten ikke automatisk ...
... kommer i munden - de savner den simpelthen.
I forhold til hans alder, så er det også normalt at børn øver sig rent motorisk om natten. Det er ikke kun om dagen at de tumler rundt, det sker i døgnets 24 timer, og altså også om natten. Derfor vil nætterne mellem 7-10 mdr ofte være mere urolige end tidligere oplevet. Når jeres dreng får sig vendt rundt, så kan han endnu ikke selv vende sig tilbage og bliver måske derfor urolig. I kan hjælpe ham, ved at vende ham, men samtidig skal I også overveje om I får ham vækket for meget ved at gøre det. Hvis han er i stand til at trille så meget omkring, så burde der ikke længere være nogen risiko ved at lade ham sove på maven. Det er derfor spørgsmålet om I overhovedet skal lære ham ikke at vende sig, det er jo en del af hans udvikling og det skal han have lov til.
Det vil være rigtig godt at I prøver at se lidt mere på klokken end på ham og dermed forsøger at få lidt fast struktur ind i dagligdagen. I kan derfor prøve at putte ham lidt efter tid og ikke så meget efter, hvad han sender af signaler. Nogle gange kan man have held med at putte børnene ½ time før man egenlig synes de viser signaler til træthed og på den måde få dem til at sove et længere stræk om dagen. Dagssøvnen og rytmen for dagen spiller også ind på nattesøvnen.
Så mit umiddelbare råd lige nu er at I prøver at overveje nogle af ovenstående tanker og så prøver at putte jeres dreng med en babydyne, som svøber ham og dermed også gør at han forhåbentlig kan sove mere roligt. Hvis han får sig vendt, så se om han ikke kan sove videre sådan og vend ham kun, hvis han har behov for det.
At du holder ham, ser jeg ikke som en fiksering, men mere at du hjælper ham med at holde sammen på sig selv og det er det, jeg mener at en juniordyne måske kan være med til. Han lyder som om at han har brug for hjælp til at samle sig selv, for at finde roen.
Håber det kan give lidt overblik. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











