Svar: Temperament og spisenykker

---

Kære førstegangs mor

Du har helt ret i det du skriver om at din datter er igang med at udvikle sig og vise mere selvbestemmelse og dermed egen vilje. Det er en rigtig svær alder, som kræver stor forståelse fra din side.

Når der er noget din datter gerne vil, eller noget hun ikke vil, eller noget som driller hende på den ene eller anden måde, så bliver hun frustreret. Hun er stadig så lille at hun ikke kan forklares nødvendigheden af at du måske gerne vil have hende til noget bestemt (f.eks. at hun skal have tøj på) og hvis hun bliver tvunget til noget hun ikke har lyst til, eller hvis hun ikke kan gøre det hun vil, så opstår følelsen af frustration inde i hende. Og fordi hun er så lille at det er begræset, hvormeget hun kan forklare med ord, så kommer frustrationen ofte til udtryk som aggression.

I vores almindelige dagligdag føles konflikterne besværlige og vi har som vokse ofte et stort ønske om "at nu skal vi have det hyggeligt". Du skriver at din datter så småt er begyndt i vuggestue og derfor er det nærliggende at du, som alle andre mødre, tænker at I skal have det rart sammen, når I nu ikke har set hinanden, fordi hun har været i vuggestue og du har lavet noget andet.

Konflikter opstår næsten altid om morgenen, eller ved sengetid, ved middagsbordet, eller når der skal tøj på, nogle gange også når man er ude at handle og det kan ofte udvikle sig til "magtkampe" som du også selv skriver.

Det er for de fleste forældre rigtig pinligt, hvis man har en konflikt med sit barn på et offentligt sted, hvor alle kan se det. Men det er bare meget vigtigt at du ved, at konflikter ikke kan undgås - de er en del af livet og I skal have de konflikter engang imellem. Både forældre og børn, det er med til at udvikle os alle:o) Men naturligvis under forudsætning af at man løser dem på ...

---

---

... en god måde.

Grethe Kragh-Müller, som er børnspsykolog (som har skrevet bl.a. "Ka selv, vil selv - men du må hjælpe mig" som du finder i min bogguide), siger bla. at når man løser en konflikt på en ordentlig måde så gøre det ved at begge parter trækker sig ud af konflikten med værdigheden i behold. Det vil sige at begge parter skal føle sig lyttet til og føle sig forstået. Det kan godt være at det man gerne vil, ikke altid kan lade sig gøre, men man føler sig i hvertfald lyttet til og respekteret.

Mit råd til dig er derfor at du virkelig forsøger at lytte tid, hvad det er din datter protesterer imod, når hun bliver vred og viser sit temperament. Er det fordi hun gerne vil prøve selv og ikke helt magter det, så kan du tilbyde at hjælpe hende og I kan gøre det sammen. Er det fordi hun gerne vil noget andet, kan det lade sig gøre, er der mon et alternativ.

---

---

Dernæst skal du prøve at vise at du godt kan rumme hendes følelsesudbrud og det uanset om det er vrede, glæde, hidsighed, gråd, lykke - uanset hvordan hun har det, så er du der for hende. Anerkend hendes følelser ved at sætte ord på: "Du bliver bare så vred lige nu", sæt dig i nærheden, gør dig selv tilgængelig. Når din datter er vred, så pumper adrenalinet rundt i kroppen - hvis man reagere med at sige "hold så op!" eller "så må du blive der til du er færdig" osv. så lytter man ikke og barnet bliver mere ked af det og føler sig ikke forstået. Men viser man at man lytter og kan rumme følelserne, så pustes der ikke til ilden og din datter vil blive mere rolig.

Prøv derfor at gennemtænke situationerne og se om du kan være der lidt mere på hendes principper, så det ikke er måden du vil have det på, der skal trumfes igennem. Lyt og mød hende, der hvor det er svært, så kan I hjælpe hinanden.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---