Brev:
Ved spisebordet 2 år
Hej Helen,
Min mand og jeg er lidt i tvivl om hvordan vi skal håndtere madsituationen ved spisebordet. Generalt er vi enige om opdragelse og alt det der, men ved bordet er vi meget i tvivl om hvad der er det "rigtige".
Vores datter på 2 år har i over et år brugt enten ske eller gaffel og er altspisende. Hun sidder i sin egen højstol mellem os for bordenden. Men i længere tid har det været sådan at det hurtigt bliver for kedeligt for hende så snart de første mundfulde er spist. Som om sulten lige er taget og så skal der leges med maden. Stemningen ved bordet er rolig, vi skændtes ikke, men tit sidder vi og snakker frem og tilbage om hvad vi skal gøre og det kan hun jo nok mærke? Hun agerer og laver sjov og det hygger vi os med, men tit roder hun rundt med maden med finger og bestik, kaster lidt med det og er ganske enkelt ikke interesseret i at spise og jeg kan umulig tro hun er mæt efter kun få mundfulde...
Når hun begynder at lege med maden og vi gentagne gange har sagt hun ikke må så mener min mand at ...
... tallerkenen skal væk og hun dermed er færdig med at spise. Jeg kan sagtens se hvad han mener, men jeg kunne jo godt tænke mig hun fik noget mere mad i maven så jeg prøver med lidt underholdning såsom at tælle til 3 og så åbner hun munden eller fagter og sang og så den med "nøøøj hvor er du bare dygtig" når hun får en mundfuld.
Når fokus ligesom bliver fjernet fra maden og VI giver hende en mundfuld så går den i lidt tid. Er det skrup forkert:-)
Jeg tænker lidt at jeg har "vundet" fordi hun får noget mad, men min mand mener at hun får det lige som hun vil ha det, altså at det går efter hendes hoved!!!
Nu spørger jeg ikke om hvem af os der har ret for det er jo ikke det det drejer sig om, men hvis du kan gi lidt råd og så fortælle os om vi er helt galt på den?
Det skal lige siges at hun er et rigtig madøre:-) Hun vil helst småspise hele dagen som vi prøver at undgå så hun ikke spiser sig mæt til aften. Hun er normalvægtig, får sine vitaminer og væske...
Glæder mig til at høre fra dig.
Hilsen Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig