Svar: 2 timers natputning hver aften
Kære trætte mor og far
Det lyder som en energisk og meget videbegærlig og undersøgende dreng I har fået jer der og jeg tror derfor det er vigtigt at I i første omgang forsøger at få skabt, nogle rammer, som så vidt muligt hjælper ham til at falde i søvn. Det handler altså ikke kun om at han skal sove om aftenen, men også om søvnen i løbet af dagen.
Det kan godt være at I allerede gør nogle af de ting jeg nævner, men så må I tage det I kan bruge og sortere andet fra:o)
I forhold til hans alder, så vil det være relevant med to lure dagligt. Formiddagsluren vil ofte være den korteste (men nogle børn gør det modsat) og den vil ofte vare 1 times tid. Luren over middag vil så vare lidt længere, ofte 2½ time, således at lurene tilsammen kommer til at vare ca 3-4 timer.
Prøv at strukturere jeres dagligdag således at I har faste tider for spisning og søvn. En plan for dagen, i forhold til hans alder, kunne se således ud:
Morgen: Grød
Formiddag: Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kogt kød/fisk. Gerne også noget mad, som han kan sidde med i hånden, vand eller mælk af kop
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Mælk på flaske eller evt. grød/mos
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, evt. frugtmos til dessert og meget gerne mere og mere af jeres mad
Puttes til natten med en flaske
Sen aften: Evt. flaske
Da han er en dreng som gerne vil opleve og som samtidig lyder til at have svært ved at give slip og hengive sig til søvnen (simpelthen fordi han så går glip af noget), så er det jeres opgave som forældre at beslutte at det nu er sovetid. I skal derfor begynde at se lidt mere på klokken end se på ham og ...
... egentlig putte ham før I mener at han viser tegn til træthed. Og det er også i løbet af dagen.
Det lyder som om at det går meget godt om formiddagen med at få ham puttet, men over middag vil jeg foreslå jer at I begynder at køre med ham dagligt i barnevognen. Lad ham starte med at sidde op og lad ham se ud, så får han sin lyst til at opleve dækket og når I så har kørt lidt, så prøver I at lægge ham ned, og forsøger ved at køre ham, at få ham til at sove mere end ½ time.
Og ja det er rigtigt at det kan være en dum vane at børn skal køres for at sove, men lige nu er det vigtigt for at han kommer ind i en rytme, som I alle på sigt har det godt med. Altså at få vendt nuværende rutiner:o)
Jeg er ret sikker på at en bedre soverytme om dagen vil få indflydelse på hans søvn om aftenen.
Det er også vigtigt at jeres dreng får nok at spise. Man sover bedst å fyldt mave. I skal sikre jer at I har et godt godnatritual, som I også selv kan leve med længe og det er vigtigt at det er et ritual som giver tid til at jeres dreng "kommer ned i gear". Det kan være at få et varmt bad, få lidt massage, synge for ham, vugge lidt, give en flaske som I allerede gør. I en time før sengetid, skal det være fredeligt.
Put ham godt og lunt, sid evt. lidt hos ham og stryg ham blidt over ryggen. I kan så overveje om I vil blive siddende, eller om I bliver nødt til at gå. Nogle børn lægger sig til at sove, hvis de fornemmer at mor og far er der. I skal ikke snakke, ikke underholde, bare være til stede. Andre ser det som underholdning og så er man nødt til at gå.
Jeg håber at ovenstående kan hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











