Annonce

Annonce

Brev:

Søvn om dagen, vågner om natten, 7 mdr


24. maj 2006

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Søvn om dagen, vågner om natten, 7 mdr

Hejsa

Vi har problemer med at få vores søn til at sove, især om dagen.

Du får lige lidt historie:
Vores søn er knapt 7 mdr, født til tiden, en stor dreng på 4750g og 57 cm. Min mand har to piger på 9 og 6 år som vi ser hver 2. weekend, det er mit første barn. Pigerne er meget glade for deres lillebror :-)

Vores søn har fra han var helt lille faktisk sovet rigtig fint om aftenen og natten, kun vågnet når han var sulten og sovet videre efter amning. Om dagen til gengæld, har han altid haft meget svært ved at sove. Fra han var et par uger indtil knapt 4 mdr har det krævet minimum 20-30 min med at give sut, vugge, nusse, synge etc. for at få ham til at falde i søvn, og han har så sovet ½-1 time, hvorefter jeg kunne begynde forfra, da han bestemt ikke var udhvilet.

Udenfor i barnevogn gik det bedre, men da vi bor på 4. sal uden altan eller elevator har det krævet at jeg gik tur med ham, og det har jeg ikke kunnet de 4-5 timer om dagen, han har behov for. Da han var knapt 4 mdr gammel begyndte det at virke for ham at blive puttet indendøre i voksien for åbne vinduer, han skulle stadig vugges 5-10 min med gråd og klynk, men sov så herefter en lang god lur, og virkede udhvilet i sine vågne perioder.

Nu er han flyttet over i sin egen seng om dagen. Her har han indtil nu sovet fint 1½-2 timer 2 gange om dagen, når han først er faldet i søvn. Og det er her, det ene problem er. For det bliver sværere og sværere at få ham til at sove. Han er træt, når han bliver puttet, gnider øjne og pylrer, men han har bare så svært ved at falde til ro. Møver rundt i sengen, basker med armene, piller sutten ud etc. Får jeg øjenkontakt, smiler han bare stort og pludrer til mig.

Efterhånden hidser han sig op, begynder at brokke sig og det går over i gråd. Som regel virker han mest vred, men de sidste par uger tid bliver det mere og mere til hysteri og ulykkelig gråd. Hvis jeg tager ham op, falder han til ro med det samme, men begynder så at kigge rundt, pille ved mit hår etc. og det falder han jo ikke i søvn af. Jeg har prøvet at blive hos ham, holde en hånd på ham, nusse eller bare sidde stille ved siden af.

Jeg har også prøvet at gå ud, og så gå ind igen og trøste når han begynder at lyde ulykkelig – så finder jeg ham ofte på maven med hovedet i fodenden, mens han gnider øjne og klynker. Jeg har prøvet at putte ham i forskellige stillinger. Jeg har prøvet at sidde med ham i armene til han falder til ro, og så først lægge ham der, det virkede da han var mindre, men ikke mere.

Som regel sker der det at han til sidst falder i søvn efter måske i alt 30-40 min eller mere der er endt med hysteri og gråd, og hvor han undervejs har været oppe og blive trøstet fordi han var ulykkelig. Ofte må jeg helt opgive det og beholde ham oppe. Når far er hjemme tager han tit putningen, og det går nemmere for ham, men stadig er det ikke uden gråd. Hvis jeg lader være med at lægge ham, eller opgiver det, så kan han sagtens holde sig vågen resten af dagen hvis det skal være, men han er pylretræt og bliver ked af det hvis ikke man leger/nusser med ham hele tiden.

Putningen til natten forløber stort set ligesom om dagen.

Det skal siges at vores søn er en dreng, der er meget social og meget "på". Allerede fra han var helt lille var han utroligt meget med, smiler til alle, følger med i alt. Jeg er ikke i tvivl om at han har svært ved at sige fra og koble af. Jeg er heller ikke i tvivl om at det er en vigtig grund til, at han har svært ved at sove. Vi har mange gange oplevet, at han har holdt sig vågen fra kl 6 til 18-19 en dag, hvor vi f.eks. har haft gæster.

I forhold til familien, især bedsteforældre, har jeg det lidt svært med det, for de vil ham jo så gerne. Og han falder naturligvis ikke til ro så længe der er underholdning på. Bedsteforældrene forstår det ikke når jeg prøver at sige fra på hans vegne, for det kan godt være svært at se på ham at han er træt. Og "han vil jo så gerne være med". Samme problem har vi i de weekender vi har hans storesøstre. For de vil også gerne lege med ham, og her har far nok ...


Annonce

... lidt svært ved at sige fra, for det smelter jo hans hjerte at se de 3 børn hygge sig sammen. Så det er altså mig der er den skrappe der siger at nu skal han have fred og sove. Og det er svært, også fordi jeg jo netop heller ikke selv kan få ham til at falde til ro.

Det andet problem er at de sidste par uger er han begyndt at sove meget uroligt om natten, og han vågner næsten hver nat og er ulykkelig. Det virker som om han har 1-2 perioder hver nat hvor han sover meget let og uroligt, og vågner let. Vi kan så berolige ham ved at sidde hos ham og give ham sutten, men da hver periode varer måske ½-1 time, har vi som oftest givet op midt på natten og taget ham ind i sengen til os. Her sover han til gengæld fredeligt og roligt hele natten uden at vågne.

Dette er noget helt nyt, da han som nævnt altid har sovet fint om natten. Vores egne overvejelser går på, om han i øjeblikket har ekstra behov for tryghed og nærhed, eller måske var han ikke helt klar til at rykke ud af soveværelset. For ca 1 måned siden blev han flyttet i eget soveværelse, der dog ligger i forlængelse af vores og med åben dør imellem, der er ca 4 m mellem hans seng og vores, så jeg synes ikke det burde være et problem.

Jeg har selv en fornemmelse af at der for tiden sker meget med ham bevidsthedsmæssigt, måske er han ved at opdage hvor stor verden egentlig er – eller også er det for tidligt til at det kan være det.

Jeg er temmelig sikker på, det ikke er fordi han er sulten. Han blev ammet til 4 mdr alder, hvor han selv sagde fra – blev hysterisk når jeg lagde ham til, trods der var rigeligt mælk. Jeg tror faktisk det var fordi han var utålmodig og havde alt for travlt med alt muligt andet end at ligge der :-) Han er nu i fuld gang med skemad, får 3 måltider + 3-4 flasker (som han som regel ikke tømmer helt), i alt mellem 600 og 800 ml mælk plus mos/grød. Er ofte ikke interesseret hvis han bliver tilbudt mælk om natten, når han vågner, nogle gange tager han dog 150-180 ml men spiser så næsten intet til morgenmad dagen efter.

En cirka plan for dagen kan typisk se sådan ud:
6-6.30: vågner, og putter hos far mens mor står op
6.30-7: Havregrød med mælk og vand i kop
8-9: MME, ca 200 ml, herefter puttes, denne putning er som regel den der går bedst
10.30-11: vågner
11-11.30: Grøntsagsmos eller grød plus frugtmos, vand i kop. Af og til suppleret med en flaske, afhængigt af hvor meget mos han har spist.
Ca. 13.30: MME, tager ca 200-220 ml
I løbet af eftermiddagen tager han ofte 1½-2 timer, meget forskelligt hvornår, og nogle gange opgiver vi helt luren. Den sidste uges tid har reglen været 2-3 småblund, ingen rigtig god lur.
Ca 17-17.30: Grøntsagsmos, evt. med kød/fisk. Af og til øllebrød. Vand i kop.
19.30-20: MME ca 200-220 ml, puttes herefter.

Dagsplanen kan dog variere meget, alt efter om han får sine lure eller vi opgiver.
Til skemåltiderne spiser han meget svingende, alt mellem ½-2½ dl. Er ofte ret ukoncentreret, og skal lokkes til at tage det som appetitten egentlig er til.

Han trives fint, er 75-76 cm og ca 10,5 kg, så altså stadig en stor dreng. Fuld fart på med at rulle og møve rundt, men kan også lege stille og roligt for sig selv. Sidder selv. Vi går til rytmik og svømning og kommer udenfor hver dag, jeg prøver at være bevidst om at han får brugt sig fysisk, så han bliver godt træt. Og ellers er han en dejlig glad og smilende dreng, når altså ikke lige han skal puttes…….

Jeg håber virkelig du kan komme med nogle gode råd mht. putningen om dagen, for jeg er ret ked af de kampe, vi har hver dag, som jo tager meget af hans vågne tid. Det ender jo også tit med at vi har en overtræt, pylret dreng, og det er også trist.

Mht. at vågne op om natten, hvad kan det skyldes? Er det en fase, hvor han har brug for ekstra tryghed? Er jeg ved at give ham en dårlig vane med at sove hos os, så vi får endnu større problemer når han skal vænnes af med det? Egentlig er jeg ikke i tvivl om at han har brug for at sove hos os og skal have lov til det.

Tak for din tålmodighed med mit lange spørgsmål.

Med venlig hilsen
Liv

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.

Græder, når jeg går

Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

8 måneder og korte lure

Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce