Svar: Hysteri eller adskillelsesangst?

---

Kære Frustrerede mor

Jeg vil meget gerne hjælpe dig, men jeg har lidt svært ved at gennemskue, hvad der foregår ud fra dit brev.

Du fortæller at hun ikke har ondt og du føler dig sikker på dette, så langt så godt, for det er jo vigtigt at være sikker på at det ikke skyldes smerter fra f.eks ørerne.

Du fortæller også at I er flyttet til udlandet og det kunne måske godt være her at forklaringen skal findes. Verden er betydeligt større for hende nu og der er meget at skulle forholde sig til. Det er lidt tidligt at komme i 'seperationsfasen' men det er set før, og ud fra din fortælling, så virker det jo som om din datter er utryg.

Hun virker bange for at give sig hen til søvnen og hun falder til ro, når du tager hende op. Det er derfor risikabelt at begynde at 'tvinge' hende til at sove og sætte faste grænser. Hun lyder til at have meget brug for dig lige nu.

Er der sket et eller andet, som kan have givet hende en dårlig erfaring med at være i barnevognen, så hun af den grund føler sig utryg ved at sove der?

Så hvad har du af muligheder for at få hende til at sove bedre? Kan du lægge dig med hende på jeres seng? Kunne hun sove et andet sted, måske i en ...

---

---

... hængekøje (hvor bor I nu? I nogle lande er hængekøjer jo et must) du skal dog holde øje med at hun ikke falder ud.

Jeg tror umiddelbart at du skal prøve at tænke lidt alternativt, når hun skal sove, simpelthen se om du kan få skabt noget nyt for hende, så hun forhåbentlig glemmer barnevognen i en periode.

Bibehold barnevognen imens hun er vågen, lad hende sidde op og se sig omkring, opleve verden. Hvis hun så bliver kørt træt, så lad hende slumre og læg hende så ned for at sove videre i vognen, så du på den måde får skabt gode rutiner for barnevognen igen.

---

---

Prøv samtidig også at skabe lidt faste rammer for søvn og mad om dagen. Hun er så gammel nu at hun gerne må få 3-4 måltider skemad foruden sin mælk (amning eller flaske). Hun har brug for to lure i løbet af en dag, dvs. formiddag og eftermiddag, så prøv bevidst at arbejde mod dette, se lidt på klokken osv. så dagene kommer til at ligne hinanden. Genkendelighed giver også tryghed.

Tilsidst vil jeg sige at du skal lytte til dit hjerte og være medfølende overfor hende. Jeg er ret sikker på at hun ikke prøver dig af. Det lyder som en fase eller en reaktion på noget der er sket i hendes lille liv.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---