Svar: Skoldkopper trods amning?
Kære Ditte og Gustav
Det er ikke usædvanligt at børn bliver syge, selvom de ammes og amning giver således ikke nogen garanti.
Immunsystemet er kort sagt et samarbejde mellem celler, som forsvarer kroppen mod angreb fra andre celler/mikroorganismer, der forsøger at trænge ind. Immunsystemet kan således skelne imellem kroppens egne celler og "de fremmede", som forsøger at trænge ind. Når kroppen møder virus eller bakterier, stimuleres immunsystemet. Organismer, der kan aktivere et immunforsvar, kaldes under ét for antigener. Typiske antigener er bakterier, virus, svampe og parasitter, der alle kan give infektioner.
Immunsystemet har en evne til at "huske", hvis det har mødt et antigen før. Det er det man benytter man sig af, når man f.eks. vaccinerer. Ved vaccination indgiver man en meget lille mængde dræbt eller svækket bakterie eller virus (antigen). Man giver antigenet et sted, hvor kroppens immunsystem har mulighed for at opdage det fremmede og gå til angreb på det, typisk i en muskel (f.eks. som ved vaccination mod difteri og stivkrampe). Hvis immunsystemet ved en senere lejlighed igen møder antigenet som et rigtigt virus eller en bakterie, kan det huske det og er parat til at ødelægge det. Personen bliver da ikke syg, eller kun syg i mildere grad.
Når man taler om immunitet overført fra mor til barn, så ved man at i de sidste tre måneder af graviditeten overføres beskyttelse fra mor til barn i ...
... form af såkaldte antistoffer. Antistoffer er proteinstoffer, der skal bekæmpe antigener. Arten og mængden af antistoffer afhænger af, hvilke antistoffer moderen har i forvejen.
Beskyttelsen er forskellig for forskellige antistoffer. Moderens antistoffer mod mæslinger kan f.eks. give barnet beskyttelse op til et år efter fødslen. Derfor vaccinerer man først mod mæslinger, når barnet er 15 måneder gammelt. Hvis man vaccinerede tidligere, kunne antistofferne, som barnet havde fra moderen, ødelægge virus i vaccinen, før barnet selv fik dannet antistoffer. Modsat giver moderens antistoffer mod kighoste ingen eller kun kortvarig beskyttelse for barnet.
Da antistoffer fra moderen overføres i de sidste måneder af graviditeten, vil for tidligt fødte børn have modtaget færre antistoffer og være dårligere beskyttet end børn født til normal tid.
Der er ingen sikre holdepunkter for, at amning beskytter specifikt mod de sygdomme, som vi i dag f.eks. vaccinerer mod. Derimod tyder meget på, at brysternærede børn via modermælken får overført beskyttelse mod f.eks. mave-tarm-infektioner. Det kan både være, fordi det ammede barn får færre antigener, når det kun får modermælk, og det kan også skyldes, at modermælken indeholder antistoffer, der beskytter slimhinden.
Der er således heller ingen garanti mod skoldkopper - desværre. Det er godt at han ikke er for hårdt angrebet, men synd alligevel.
Rigtig god bedring med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.