Svar: Skoldkopper trods amning?
Kære Ditte og Gustav
Det er ikke usædvanligt at børn bliver syge, selvom de ammes og amning giver således ikke nogen garanti.
Immunsystemet er kort sagt et samarbejde mellem celler, som forsvarer kroppen mod angreb fra andre celler/mikroorganismer, der forsøger at trænge ind. Immunsystemet kan således skelne imellem kroppens egne celler og "de fremmede", som forsøger at trænge ind. Når kroppen møder virus eller bakterier, stimuleres immunsystemet. Organismer, der kan aktivere et immunforsvar, kaldes under ét for antigener. Typiske antigener er bakterier, virus, svampe og parasitter, der alle kan give infektioner.
Immunsystemet har en evne til at "huske", hvis det har mødt et antigen før. Det er det man benytter man sig af, når man f.eks. vaccinerer. Ved vaccination indgiver man en meget lille mængde dræbt eller svækket bakterie eller virus (antigen). Man giver antigenet et sted, hvor kroppens immunsystem har mulighed for at opdage det fremmede og gå til angreb på det, typisk i en muskel (f.eks. som ved vaccination mod difteri og stivkrampe). Hvis immunsystemet ved en senere lejlighed igen møder antigenet som et rigtigt virus eller en bakterie, kan det huske det og er parat til at ødelægge det. Personen bliver da ikke syg, eller kun syg i mildere grad.
Når man taler om immunitet overført fra mor til barn, så ved man at i de sidste tre måneder af graviditeten overføres beskyttelse fra mor til barn i ...
...  form af såkaldte antistoffer. Antistoffer er proteinstoffer, der skal bekæmpe antigener. Arten og mængden af antistoffer afhænger af, hvilke antistoffer moderen har i forvejen.
Beskyttelsen er forskellig for forskellige antistoffer. Moderens antistoffer mod mæslinger kan f.eks. give barnet beskyttelse op til et år efter fødslen. Derfor vaccinerer man først mod mæslinger, når barnet er 15 måneder gammelt. Hvis man vaccinerede tidligere, kunne antistofferne, som barnet havde fra moderen, ødelægge virus i vaccinen, før barnet selv fik dannet antistoffer. Modsat giver moderens antistoffer mod kighoste ingen eller kun kortvarig beskyttelse for barnet.
Da antistoffer fra moderen overføres i de sidste måneder af graviditeten, vil for tidligt fødte børn have modtaget færre antistoffer og være dårligere beskyttet end børn født til normal tid. 
Der er ingen sikre holdepunkter for, at amning beskytter specifikt mod de sygdomme, som vi i dag f.eks. vaccinerer mod. Derimod tyder meget på, at brysternærede børn via modermælken får overført beskyttelse mod f.eks. mave-tarm-infektioner. Det kan både være, fordi det ammede barn får færre antigener, når det kun får modermælk, og det kan også skyldes, at modermælken indeholder antistoffer, der beskytter slimhinden.
Der er således heller ingen garanti mod skoldkopper - desværre. Det er godt at han ikke er for hårdt angrebet, men synd alligevel.
Rigtig god bedring med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen. 
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk. 
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn. 
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
 
			



