Svar: Svær at få til at sove igen efter putning, 6 mdr.
Hej med jer
Når børn pludselig begynder at vågne, som jeres dreng, efter at have sovet igennem og været lette at berolige, må man altid overveje om det er fordi de har ondt?
Jeres dreng har alderen til at få tænder, så kunne det være tænder der er på vej, som giver ham smerter og dermed den bratte opvågning og urolige gråd? Det kunne også være ørerne, men jeg hælder mere til teorien om tænder ud fra jeres beskrivelse.
Derudover skal man naturligvis se på om der er sket ændringer i øvrigt. Er der noget i jeres familie, som er anderledes end det var for et par månder siden. Er der af en eller anden grund mere uro, har verden omkring jeres søn ændret sig, så han nu drømmer mere og derfor er mere tryghedssøgende end tidligere?
I kan også overveje om det er fordi han har behov for mere mad, om der skal ændres på hans madmængde og tilbudet af mad. Alt efter hvornår han er begyndt på skemad, kan han måske tilbydes skemad 2-3 gange dagligt. Han kan også være mere med ved bordet og skal generelt også aktiveres mere i løbet af dagen. Det er vigtigt at han får såvel en fysisk som en psykisk træthed.
I kan også overveje om det handler om at hans søvnbehov generelt er ved at ændre sig. De fleste børn vil omkring 6 mdr´s alderen gå fra at sove 3 gange dagligt til at kunne nøjes med 2 lure. En formiddagslur og en middagslur.
Mit råd er altså at I prøver at kredse ind hvad årsagen til hans opvågninger er. I ...
... må overveje ud fra ovenstående tanker og prøve at handle ud fra dette. Hvis det handler om tænder, så kan man købe noget lokalbedøvende, som kan hjælpe, med det skal bruges med forsigtighed og det hjælper kun lige der, hvor tænderne bryder igennem.
Hvis I generelt tænker at det kan være smerter, så få lægen til at tjekke ham for en sikkerheds skyld. Drøft også smertestillende osv. med lægen.
Hvis der er uro i jeres familie, så prøv at skabe ro og tryghed for jeres dreng, prøv at skærme ham for unødigt mange indtryk, når der er behov for det.
Med hensyn til mad, så må I forsøge om I kan få ham til at spise lidt mere. Man kan sige at han rent ernæringsmæssigt ikke har behov for amning om natten, men kan nøjes med vand. Sit behov for mad, kan han tage om dagen, når han er 6 mdr. gammel. Han kan dog stadig godt have behov for amning, fordi det handler om tryghed, men det er noget andet:o)
Sørg for at han triller, ruller og bevæger sig, bruger sig selv i løbet af dagen. Giv ham brødskorper og lignende, som han kan sidde med, når han er under opsyn, så han får noget som også aktiverer ham mentalt og udforsker ham på flere måder.
Og prøv at medtænke behovet for søvn i løbet af dagen og lav en fast plan herfor.
Ellers vil jeg sige at det lyder rigtig fint det I gør og I skal fortsætte som hidtil. Det er godt at I er der for ham og giver ham den tryghed han beder om.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











