Annonce

Annonce

Svar: Udvikling 15 mdr.


24. marts 2006

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære L

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt børn lærer at snakke og der er intet udsædvanligt i det du fortæller her. Du skal tage det stille og roligt. Børn er jo forskellige og nogle børn er så perfektionistiske at de ikke taler før de kan sige det rigtigt.

Det er vigtigt at sige ordene på forskellig vis, så han hører samme ord i forskellig sammenhæng. F.eks.: Vil du have en tår mælk, så tager mor mælken i køleskabet, skal mor hælde mælken op, hmm... dejlig mælk osv. På den måde hører han ordet mælk flere gange og på forskellig vis samtidig med at han ser mælkekartonen og kobler ordene.

Pas på med ikke at presse ham til at sige noget, altså undgå for meget ”kan du sige...” Prøv i stedet at lytte til de lyde han prøver at fomulerer og se på de ting han pejer på og sig så med ord hvad det er, så han hører det igen og igen for pludselig selv at bruge ordet.

Benyt dig af at der er bogudsalg og led efter børnebøger, hvor der er mange billeder, hvor han skal lede efter forskellige ting. Så kan I snakke om billederne, hvor er bilen henne, kan du finde en bil, kan du finde en gris, hvad siger grisen osv. igen for at koble ordene og høre det flere gange. Jeg ved godt du skriver at det ikke lige er sagen, men hvad så med bøger, hvor der er lyde til – hør hunden gø, katten miaue osv. Det kan man også få. I takt med at han blive ældre 1½-2 år så kommer der mere interesse for at kigge billeder. Lige nu kan en telefonbog også være lykken. Og måske skal du vælge bøger som er så simple som muligt for at fange ham.

Med hensyn til hvordan han spiser så kan det sagtens være en overgang og det går sandsynligvis over af sig selv. Han har ret til at svine med maden, når han ikke er ældre. Og han skal øve sig, øvelse gør jo mester. Du kan prøve at give ham meget lidt af gangen og du kan også prøve med en gaffel og hjælpe ham til at spise med den. Måske begynder han så småt at kunne mestre en ske og måske varer det et par måneder før han finder ud af dette.

Hvis du synes folk bemærker tingene meget og kommenterer og er forfærdeligt bedrevidende, hvilket mange jo er, så prøv at spørge ”hvad vil du have jeg ...


Annonce

... skal gøre ved det, har du nogen idéer” Det er jo ofte lettere at kritisere, så lad dem selv komme med nogle råd.

En stor papkasse kan være et hit. Lad ham gemme sig i den, kravle igennem den, lave hule i den osv.

Derudover har han en alder nu, hvor han undersøger alt, skiller ad, vælter, hamrer. Syng sange og dans med ham, bevæg jer til musik. Altså ikke hvor I sidder sammen og syger i en sangbog, men hvor I bruger kroppen imens I synger. En tromme er en god ting og også andre slagstøjsinstrumenter. Tag ham med ud og gå på opdagelse, putte blade i en spand, vande med en lille kande, se på snegle, myrer osv. Vand kan være et stort hit i den alder. Hælde vand igennem sigter, små bøtter osv.

Knus og tumlelege er selvfølgelig godt, kildelege.

Dej og bagning. Få lov at lege med en klump dej, mærke den mellem fingrene, smage lidt osv. Se det færdige resultat fra ovnen og smage.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Ideer til legetøj kan således være:
Kasser til af fylde og tømme, kasser til at kravle op i , hammerbræt, ringpyramider, bolde, spand, skovl, puslespil med knopper, trækdyr, fløjte, tromme, bøger med enkle motiver med ting fra hverdagen, dej og bagning.

Det er slet ikke unormalt at børn i den alder ikke så gerne vil sidde på skødet og putte og dermed have den tætte kropskontakt. Netop derfor er tumlelege en god idé, da det giver en anden måde at være fysisk sammen på.

Ulvetimen sen eftermiddag er nok svær at undgå, måske kan han sidde i sin høje stol tæt ved dig, måske kan han sidde på køkkenbordet imens du skærer grøntsager, laver mad osv.
Men det er rigtigt at det ofte er problemet – børnene er smadder trætte og vil gerne bare sidde hos mor, på dette tidspunkt og der er bare ikke tid til det. Jeg tror ikke du kan gøre så meget andet end du gør allerede. Sørge for ham, aflede lidt, indrage i borddækningen osv. Det lyder meget fint.

Og så bliver jeg nødt til at sige at du altså skal glemme alt det folk tilsyneladende siger til dig om din dreng – hvad ved de overhovedet!! Du må holde fast i at du faktisk ved rigtig meget, at du faktisk er den der ved bedst, for det er jo din dreng!

Rigtig meget held og lykke

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce