Annonce

Annonce

Brev:

Vågner om natten - 4 mdr.


28. februar 2006

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Vågner om natten - 4 mdr.

Hej Helen

Så skriver jeg igen, om stort set de samme emner som sidst, mad og søvn, men det er jo osse essentielle ting i en babys liv, så det er vel ikke så mærkeligt.

Altså min søn er vel omkring de 4 måneder. Jeg har faktisk svært ved at finde ud af hvordan man regner deres alder ud. Er det efter uger eller månedsdato? og hvornår er det en nyfødt, spædbarn, baby eller barn? når jeg læser bøger og artikler blir jeg i tvivl om hvad der er for min dreng og hvad der ikke er.

Inden jeg skriver alle mine kvaler til dig, vil jeg lige sige at min dreng er glad og sjov og fuld af energi. Han kan lege selv og han følger fint med i vækst og motorik osv. Han er nok i kategorien et nemt barn og græder ikke meget. "Kun" når han blir ammet er der brok og når han skal ha trøjer på, så kan han godt være lidt af en dramaqueen. Og når han er over træt seføli.

Nå men det er fuldstændigt hat og briller med mad og søvn om natten, og det kan ikke kun være for at booste mælkeproduktionen. I løbet af dagen går der nu som noget nyt 4 timer mellem måltiderne, hvor det er mig der husker han skal ha mad, ikke ham selv. Og hvis jeg lægger ham til tidligere fordi han skal til at sove lang lur, spiser han ikke op men blir sur. Han sover dog fint om dagen, når bare man accepterer at vippe barnevognen ofte i sidste del af luren eller gå med ham.

hvis jeg lige skriver hans sove-spise ca.tider ned, kan du måske se om der skal være nogen andringer i det?
kl 7 op og i bad (prøver at amme først, vil ikke)
kl 8 ammes
kl 8.30 formiddagslur indendørs 30-40 minutter
kl 10.30 ammes (vil ofte ikke spise nok her)
kl 11 middagslur udendørs mellem 2½-3 timer
kl 14.30/15 ammes
kl 16 eftermiddagslur udendørs 2 timer
kl 19 ammes
kl 19.30 puttes. Indimellem vil han gerne have ekstra tår efter putteseance
falder selv i søvn omkring kl 20

Derefter vågner han hver til hveranden time og jeg prøver at holde ham hen til tidligst at spise efter to timer og helst efter 3-4 timer. I starten er han sulten og spiser løs, men ved 4-5 tiden er han dog bare vågen og kan ikke ammes i søvn igen. Så ...


Annonce

... må han ligge og snakke/brokke sig til han falder i søvn (efter måske ½-1 time hvor han skal ha sutten 380 gange, suk) og selvom der har været så meget natteroderi, vågner han alligevel kl 7 og skal op. (generelt er amningen lidt mere fleksibel end puttetiderne da jeg blir nødt til at vente til han er sulten, eller jeg klokker i det hvilket påvirker efterfølgende amninger)

Min læge siger at han slet ikke har brug for at spise om natten længere og at jeg bare skal stikke ham noget vand. Hans begrundelse er at han jo er en dreng og er besat af bryster ligesom alle mænd jo er, men selvom jeg er blondine så køber jeg sgutte den.
Når det er sagt så har jeg dog klart en fornemmelse af at han ikke er sulten hver gang. så HVIS jeg vil give ham noget vand en dag, skal det så være kogt først? skal det være lunkent? og hvordan stopper jeg det her rod.

Han vil ikke bruge sutteflaske hvilket har gjort alternativer incl. vand lidt uoverskuelige. Jeg vil dog benytte mig af hans alder og introducere ham for vælling i en ruf og håber det vil glide ned. Problemet er bare at vi som jeg tidligere har skrevet skal til DK på fredag og 9 dage frem (uden far). Skal jeg vente til vi kommer hjem igen med at give ham vælling, eller skal jeg bare forsøge mig med det samme (kan først få det når jeg er i DK) Blir det for meget for ham med alt det nye?

Og noget andet i den forbindelse jeg er bange for; kommer han til at glemme sin far efter 9 dage væk? Og er det egentligt normalt at faderen ikke kan trøste eller putte i seng om aftenen? der er meget stor forskel på mor og far her i hytten men far er osse meget væk og ser ham nogen gange slet ikke i løbet af en dag. Kan det være et problem og hvordan kan vi forbedre far/søn forholdet så de feks vil kunne være alene en aften. (og så far kan få den sejr det er at trøste sin ulykkelige baby og putte ham trygt i seng) Vi prøver at far tar ham om morgenen og bader osv men det kræver altså at sønnike vågner kvart i syv og det gør han ikke så tit.

Nå det var en oordentlig smøre.

Glæder mig til at høre fra dig.

Mange hilsener
Bandittens mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce