Svar: Skoldkopper - 15 mdr.
Kære Neel
Jeg har ikke hørt nogle retningslinier omkring bad og skoldkopper. Jeg kan dog forestille mig at vandet kan blødgøre skorperne og måske være medvirkende til at de klør mere. Samtidig har jeg det dog også sådan at et 'angreb' af skoldkopper jo kan vare en uge og nogle gange mere, og et bad kan derfor være veltrængt. Så med hensyn til bad, så må dette afhænge af barnet og om barnet har lyst til at blive bruset over. Vi andre føler os jo som regel også lidt bedre, når man lige er blevet skyllet af, efter at have været under dynen:o)
Skoldkopper er meget smitsomt og der kan gå 2 uger fra barnet er smittet til sygdommen bryder ud. Sygdommen smitter både ved berøring og gennem luften. Et barn med skoldkopper smitter andre børn flere dage før det selv bliver sygt og lige indtil den sidste blære er tørret helt ind.
Pga smitterisikoen vil det derfor ofte være sådan at flere af børnene i samme institution bliver smittet. Det kan være næsten umuligt at undgå. Ikke desto mindre er det meget vigtigt at børn ikke kommer i institution før den sidste skorpe er tørret ...
... helt ind.
Når barnet er smittet, så begynder der først at komme et udslet, som udvikler sig fra kløende røde pletter til lidt større knopper. Disse knopper bliver til blærer, som ligner vanddråber omgivet af en rød cirkel. I løbet af et par dage tørrer vanddråberne ind eller brister, og blærerne omdannes til en skorpe.
Det vil ofte være sådan at barnet har forskellige slags skoldkopper - både røde pletter, knopper, blærer og skorper - på samme tid. Antallet af skoldkopper kan veksle fra mange hundrede til ganske få.
Nogle børn bliver meget medtaget og får høj feber, andre børn mærker næsten intet til det. Man skal naturligvis prøve at lade barnet have det bedst muligt. Hvis barnet har det bedst med at ligge stille, så er det sådan og hvis barnet gerne vil lege og har lyst til en tur i den friske luft, så kan I godt gå en tur sammen. Men sørg for at være, hvor der ikke lige er risiko for at smitte andre og lad være med at tage dit barn med op at handle osv. Syge børn skal ikke slæbes unødigt rundt:o)
Håber dette var et fornuftigt nok svar:o) God bedring med dem begge.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






